USA mod USA: Der har været flere masseskyderier, end der har været dage i år

Sorg. Tændte lys til en mindehøjtidelighed for de dræbte ved gårsdagens skoleskyderi på en skole  byen Roseburg i den amerikanske delstat Oregon. USA har ifølge en optælling været udsat for 294 masseskyderier i år.
Sorg. Tændte lys til en mindehøjtidelighed for de dræbte ved gårsdagens skoleskyderi på en skole byen Roseburg i den amerikanske delstat Oregon. USA har ifølge en optælling været udsat for 294 masseskyderier i år.
Lyt til artiklen

I 2015 har der været flere masseskyderier i USA, end der indtil videre har været dage.

Ti personer blev i går dræbt i et skoleskyderi i staten Oregon, hvor en 26-årig lokal mand gik amok på et universitet. Det bringer antallet af masseskyderier op på 294 episoder i løbet af de 274 dage, der har været i år.

Statsadvokat: Gerningsmanden bag skoleskyderi er dræbt

Det skriver Washington Post på baggrund af en optælling, som sitet Mass Shooting Tracker (optælling af masseskyderier, red.) står bag. Her bliver alle tilfælde, hvor mindst fire personer er blevet skudt, eventuelt inklusiv gerningsmanden selv, listet op og plottet ind i en kalender.

Sitet har en bredere definiton end FBI, der kun tæller episoder med, hvor mindst fire personer er blevet dræbt af skuddene.

Maks otte dage uden skud

I kalenderen for 2015 findes eksempler på masseskyderier, der har skabt overskrifter verden over.

Klik på play-knappen for at starte animationen.

I juni blev ni personer, der var samlet til bønnemøde i en kirke i Charleston, dræbt. En måned senere blev to personer dræbt og ni såret, da en gerningsmand en aften skød løs i en biograf i Lafayette i delstaten Louisiana.

Hvorfor skulle ni sorte amerikanere slås ihjel i denne kirke?

Men derudover er der en hel masse mindre omtalte episoder, hvor gerningsmænd åbner ild og sårer og dræber adskillige personer. I 2015 er der indtil nu ikke gået mere end otte dage i træk, uden at der har været et masseskyderi i USA.

Ifølge Washington Post har i alt 380 personer mistet livet i masseskyderier i år, mens det totalte antalt dræbte i skudepisoder lyder på knap 10.000. I alt er 20.000 blev såret under i alt 40.000 skudepisoder i 2015.

Til sammenligning har 14 amerikanske soldater mistet livet i Afghanistan, mens fire har mistet livet i Irak i år.

Skyderier er rutine

Gårsdagens skyderi har igen tændt blusset op under våbendebatten i USA.

I nat dansk tid gik præsident Obama på tv for at kondolere over for de pårørende til Oregon-skudepisoden. Her påpegede han også, at USA er det eneste vestlige land, der jævnligt har masseskyderier, og han opfordrede amerikanerne til at støtte hans forslag om at stramme våbenlovgivningen.

»Det her er på en eller anden måde lykkedes at blive rutine. Nyhedsdækningen er rutine. Mit svar fra dette podium ender med at være rutine. Debatten efterfølgende. Vi er blevet følelsesløse over for det her«, sagde præsidenten.

Kristian Jensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her