Også den fjerde og – måske – sidste efterforskning af tidligere præsident Donald Trump er nu endt i en række tiltaler, og Trump kan se frem til endnu en retssag, samtidig med at han igen forsøger at blive valgt til præsident.
Tidligt tirsdag morgen dansk tid offentliggjorde den offentlige anklager i delstaten Georgia et 98 sider langt anklageskrift med totalt 41 tiltaler mod samlet set 19 tiltalte, heriblandt ekspræsidenten og nære allierede som tidligere borgmester i New York og juridisk rådgiver Rudy Giuliani.
Om Trump står der blandt andet i anklageskriftet:
»Tiltalte Donald John Trump tabte præsidentvalget 3.november 2020, og en af delstaterne, han tabte, var Georgia. Trump og de andre tiltalte i denne tiltale nægtede at acceptere, at Trump tabte, og de engagerede sig bevidst og tilsigtet i en konspiration om ulovligt at forsøge at ændre udfaldet af valget til Trumps fordel«.
Anklageskriftet drejer sig desuden blandt andet om dokumentfalsk, om at have afgivet falsk forklaring og at have chikaneret valgtilforordnede.
»Trump og de øvrige tiltalte, der er tiltalt i dette anklageskrift, nægtede at acceptere, at Trump tabte, og de indgik bevidst og velvilligt i en konspiration for ulovligt at ændre udfaldet af valget til Trumps fordel«, står der i anklageskriftet ifølge AFP.
Anklagepunkterne mod Trump og de øvrige hører under Georgias Rico-lov (Racketeer Influenced And Corrupt Organizations Act, red.), som sædvanligvis bruges i sager om organiseret kriminalitet.
En af de forventede beviser bliver en allerede berømt båndoptagelse, hvor Donald Trump forsøgte at overtale delstatens indenrigsminister, Brad Raffensperger, til lige at »finde 11.780 stemmer«, der manglede for at gøre Trump til vinder.
Trump nægter sig skyldig
Trump selv har afvist at have gjort noget forkert i sagen, og i en udtalelse beskylder hans kampagnestab tiltalen mod ham for at være politisk motiveret og iværksat af Demokraterne.
Staben henviser til, at blandt andre distriktsanklager Fani Willis, der fører sagen mod Trump, er demokrat. Udtalelsen er offentliggjort på Donald Trumps profil på hans eget sociale medie, Truth Social.
»De fratager præsident Trump hans ret til ifølge First Amendment (tilføjelse til den amerikanske forfatning, red.) at ytre sig frit og retten til at udfordre et uærligt og stjålet valg«, skriver kampagnestaben blandt andet.
I forvejen er Trump tiltalt af føderale anklagere for sin rolle i angrebet på Capitol Hill 6. januar 2021 og for på ulovlig vis at have opbevaret og fremvist hemmeligstemplede, offentlige dokumenter, ligesom han i New York er tiltalt for regnskabsfusk i forbindelse med udbetalinger af såkaldte tys-tys-penge til den tidligere pornoskuespiller Stormy Daniels.
Mens der er usikkerhed om Trumps muligheder for eventuelt at benåde sig selv i de føderale sager – skulle kan blive præsident igen efter valget i 2024, hvor han er favorit til at blive republikanernes kandidat – er det med sikkerhed ikke en mulighed, hvis han bliver dømt ved en domstol i delstaten Georgia.
USA's tidligere præsident Donald Trump efterforskes for flere mulige forbrydelser og er desuden genstand for en lang række civile søgsmål. Her er et udpluk af de vigtigste verserende sager, som de tager sig ud per 16. februar 2024.
-
Tavshedspenge til tidligere pornostjerne
Lørdag 18. marts 2023 afslørede Donald Trump, at der var en sag på vej. En storjury på Manhattan i New York ville tiltale Trump for brud på regnskabsloven og kampagnelovgivningen i forbindelse med en udbetaling på 130.000 dollars (knap 900.000 kroner) i tavshedspenge til den tidligere pornostjerne Stormy Daniels.
Hun hævder at tilbragt en hyrdetime med Trump i 2006, en påstand, han afviser. Hans tidligere advokat Michael Cohen har i den forbindelse allerede erkendt misbrug af valgkampsmidler og har fået tre års fængsel.
En anden kvinde, tidligere Playboymodel Karen McDougal har ifølge anklageren også fået penge for at tie om et seksuelt forhold til Trump.
Tirsdag 4. april blev Trump stillet for en dommer. Han nægtede sig skyldig i de 34 tiltaleforhold, anklageskriftet indeholder. Læs mere om sagen her. Sagen indledes 25. marts 2024 midt under primærvalgene.
-
Besiddelse af fortrolige dokumenter
I august 2022 foretog FBI en opsigtsvækkende ransagning af Donald Trumps bopæl, luksushotellet Mar-a-Lago i Palm Beach, Florida, på foranledning af justitsminister Merrick Garland. Her fandt forbundspolitiet et væld af hemmeligstemplede dokumenter fra hans tid som præsident.
Fundet førte til, at Jack Smith blev udpeget som særlig uafhængig anklager, der skulle efterforske, hvorvidt Trump brød loven ved at tage de fortrolige dokumenter med sig fra Det Hvide Hus.
I juni blev Donald Trump som den første ekspræsident i amerikansk historie tiltalt ved en føderal domstol. Anklageskriftet indeholder 37 punkter. Trump nægter sig skyldig i dem alle. Retssagen er sat til at begynde i maj 2024.
-
Påvirkning af valget i Georgia
En storjury i delstaten Georgia, der har efterforsket, hvorvidt Donald Trump og hans allierede koordinerede forsøg på at omgøre resultatet af præsidentvalget i 2020 på ulovlig vis, afleverede i januar i år sin rapport.
Blandt andet forsøgte Trump i kølvandet på valget angiveligt at presse Brad Raffensperger (billedet), den ansvarlige minister for valghandlingen, til at finde de 11.780 stemmer, der ville give Trump sejren over Joe Biden i delstaten og dermed også den samlede sejr.
En dommer har siden været i gang med at vurdere, om rapporten skulle føre til en tiltale mod Trump eller andre, og den 15.august 2023 offentliggjorde distriktsanklageren Fani T. Willis totalt 41 tiltaler mod Trump og 18 andre tiltalte, blandt andet for at have konspireret om at omgøre valgresultatet.
Blandt de øvrige tiltalte er tidligere borgmester i New York og senere juridisk rådgiver for Donald Trump, Rudy Giuliani.
-
Stormløbet på Kongressen
En særlig komité nedsat af Repræsentanternes Hus afsluttede kort før jul sidste år sin 18 måneder lange efterforskning af stormløbet på Kongressen 6. januar 2021 med at anbefale, at der bliver rejst tiltale mod Donald Trump for fire forbrydelser, herunder tilskyndelse til oprør som den mest alvorlige. Det er første gang, at Kongressen har anbefalet retsforfølgelse af en tidligere præsident for dennes handlinger som præsident.
Den særlige anklager Jack Smith, der er udpeget af justitsministeriet, har siden november 2022 efterforsket Trump og hans rolle i stormløbet, og tirsdag 1. august blev der offentliggjort et anklageskrift med i alt fire tiltaler mod den tidligere præsident for blandt andet at have forsøgt at omgøre valgresultatet i 2020 via »løgne«, som tjente som brændstof for stormløbet på Kongressen 6. januar 2021, og for sammensværgelser mod USA ved at obstruere for Kongressens undersøgelse af begivenhederne 6. januar 2021.
Trump har tidligere gennemgået en rigsretssag, hvor han også var tiltalt for at opildne til oprør. Den endte med, at han blev frifundet.
-
Civilt søgsmål om seksuelt overfald
Den 80-årige journalist og forfatter Elisabeth Jean Carroll havde anlagt et civilt søgsmål mod Donald Trump for at have voldtaget hende i et prøverum i et stormagasin i New York i midten af 1990’erne for derefter at have ærekrænket hende ved at nægte, at det skulle have fundet sted. 9. maj 2023 blev Trump kendt skyldig i seksuelt overgreb og ærekrænkelse, men frifundet for voldtægt. Trump blev dømt til at betale Carroll fem millioner dollars i erstatning.
Ved et civilt søgsmål skal nævningene alene afgøre, om det er sandsynliggjort, at der er sket et overgreb – ikke om den anklagede uden tvivl er skyldig, som det ville gøre sig gældende ved en traditionel kriminalsag.
Donald Trump har anket dommen, mens Carroll har rejst endnu et søgsmål mod Trump for æreskrænkelse. Det blev 26. januar afgjort til hendes fordel, og Trump blev dømt til at betale hende over en halv milliard kroner i erstatning. Trump forventes at anke afgørelsen.
-
Svindel og løgn om milliardformue
Mandag 2. oktober 2023 var Donald Trump og hans sønner i retten i New York, hvor de stod anklaget for at have løjet deres formue flere milliarder dollars større end den er. Det har gjort det muligt for de anklagede at optage store lån på gunstige betingelser.
De ekstreme overdrivelser af formuen fremgår blandt andet af en række officielle dokumenter, såsom årsopgørelser til banker og forsikringsselskaber.
Søgsmålet er rejst af delstaten New Yorks justitsminister, Letitia James.
Trump og hans advokater forsøgte forgæves at få sagen afvist. Dommeren Arthur Ergoron afgjorde allerede forud for retssagen ved en domstol i New York, at anklagerne om svindel er berettigede.
Da dommerens afgørelse allerede var klar, fokuserer retssagen på størrelsen af straffen i sagen, der i yderste konsekvens kan koste Trump flere af sine prestigefyldte bygninger i New York – heriblandt Trump Tower – og retten til at drive forretning i delstaten.
Trump blev 16. februar dømt til at betale næsten 355 millioner dollars, hvilket svarer til knap 2,5 milliarder kroner, i bøde. Samtidig får han forbud mod at føre virksomhed i delstaten New York i tre år. Trump har varslet, at han vil anke afgørelsen.
fortsæt med at læse




























