John Cappelen har arbejdet i Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) siden 1984 og været redaktør for Vejret næsten lige så længe. For tiden varmer seniorklimatologen op til en artikel i stil med den, man kunne læse i medlemsbladet tilbage i 1992 – dengang Poul Schlüter var statsminister, og Danmark blev europamester i fodbold.
»En dejlig sommer, men ikke for alle. Nogle mia. er prisen, som landbruget (og vi andre) må erlægge. Tørken 1992 har været et stort samtaleemne sommeren igennem. Det var da også den længste tørkeperiode nogensinde registreret«, stod der forrest i udgivelsen.


























