Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

   Sommerens sol og tørke har været hård kost for kartoflerne, som er mindre end normalt. Konsekvensen 
bliver  kortere pomfritter i Danmark og resten af Nordeuropa.
Foto: Peter Hove Olesen

Sommerens sol og tørke har været hård kost for kartoflerne, som er mindre end normalt. Konsekvensen bliver kortere pomfritter i Danmark og resten af Nordeuropa.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hedeslag: Sommerens tørke giver små pomfritter

I Danmark er størrelsen på fritterne ikke ramt af sommerens tørke i så høj grad som i resten af Nordeuropa.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sommerens sol og tørke har været hård kost for kartoflerne, som er mindre end normalt.

Og konsekvensen står allerede nu klart: kortere pomfritter i Danmark og resten af Nordeuropa.

Det skriver rådgivningscenteret Sagro, som er ejet af en række jyske landbrugsforeninger.

Pomfritter fra fødevareproducenten Flensted vil således være omkring ti procent kortere end normalt.

Det svarer til, at de normalt cirka fem centimeter lange pomfritter på grund af årets høst bliver omkring fire og en halv centimeter.

Det fortæller råvarechef Jan Marx Rasmussen til rådgivningscenteret.

Danmark er dog ikke det eneste land, der er ramt.

Pierre Lebrun er koordinator for kartoffelsektoren i Vallonien, den fransktalende region i Belgien.

Og også pommes-højborgen er ramt af tørken.

Ifølge amerikanske The Washington Post, som citerer et lokalt medie, siger Pierre Lebrun, at pomfritter vil være op til tre centimeter kortere end normalt.

Her er normallængden mellem otte og ni centimeter.

»Vi kommer alle til at spise små pomfritter«, siger Pierre Lebrun ifølge avisen.

Ifølge ham er både det vestlige Tyskland, Frankrig, Holland og det sydlige Storbritannien i samme båd.

I Danmark har mange producenter kunnet vande sig igennem de værste tørkekonsekvenser.

Derfor er størrelsesforskellen ikke så markant, fortæller Jan Marx Rasmussen til Sagro.

»Men vi kan fra vores leverandører tydeligt se, at i de områder, hvor der eksempelvis er læhegn i nærheden, har der været kamp om vandet, og udbyttet er lige dér blevet væsentligt reduceret – nogle steder med op til 30 procent«, siger han.

Han lover dog kompensation i form af flere fritter i firmaets frostposer, så det samlede indhold bliver det samme.

Til gengæld har den tørre sommer givet ret lange gulerødder.

Her har kampen om vandet haft den modsatte effekt.

Gulerødderne er søgt dybt i jorden for at få fat i de dyrebare dråber og er flere steder op til 35 centimeter lange.

Over en bred kam har årets tørke haft omfattende konsekvenser for danske landmænd, der blandt andet har haft den dårligste kornhøst siden i hvert fald 1983 ifølge brancheorganisationen Dakofo.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden