0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Czarek Sokolowski/AP
Foto: Czarek Sokolowski/AP

Der var lettede smil hos delegationerne, efter det lørdag aften lykkes at lukke aftalen på klimatopmødet i Katowice, Polen.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsker: Klimamøde var en politisk succes men langt fra nok

Verdens lande vedtog lørdag aften en ny klimaaftale. Men afværger ikke ødelæggende klimaforandringer.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På det store klimatopmøde COP24 i Polen blev verdens lande enige om, hvordan arbejdet mod klimaforandringer skal foregå i praksis. Mens det er fint, så er der behov for langt større ambitioner.

Det siger Sebastian Mernild, klimaforsker og administrerende direktør for Nansen Centret i Bergen i Norge, om aftalen, hvis ambitionen er at holde temperaturstigningerne til under to grader.

»Politisk er det en succes. Landene har nu fundet fodslag for en køreplan for, hvordan man arbejder for at begrænse temperaturstigningerne«.

»Men det, man er blevet enige om, er ikke tilstrækkeligt for at holde temperaturstigningerne til under to grader. Faktisk vil man lande et sted mellem 3-4 graders stigning i 2100«, siger Sebastian Mernild.

Han er samtidig hovedforfatter på den næste store klimarapport fra FN, IPCC og har arbejdet på de tidligere.

Konklusionerne er meget klare, og derfor finder forskeren det frustrerende, at den politiske indsats ikke er mere ambitiøs. Blandt andet har flere lande - der iblandt USA - ikke villet officielt anerkende forskernes resultater.

»Vi har gang på gang fremlagt dokumentation for, hvordan klimaet forandrer sig og temperaturen stiger«.

»Vi ved, hvor hurtigt det går, og hvilke store forandringer, der sker. Derfor er det dybt frustrerende, at vi ikke ser samme forståelse blandt politikerne for, hvor alvorligt det er«, siger Sebastian Mernild.

Skal ske en katastrofe, før vi kommer ud af starthuller

For allerede ved en temperaturstigning på to grader i forhold til før den industrielle revolution i det 19. århundrede vil konsekvenserne være enorme.

»Selv hvis vi lykkes med at holde temperaturstigningen på to grader, så vil 99 procent af koralrevene forsvinde, havene vil være en halv meter højere og iskapperne vil være ude af balance«.

»Men det er jo desværre ikke kun to grader, vi snakker om. Det er 3-4 grader. Så det vil være en helt anden verden, vores børn og børnebøn vil leve i«, siger han.

Og mens han anerkender, at det er svære forhandlinger landene imellem og mange interesser er på spil, så er der ikke andet alternativ.

»Det undrer mig, at der ikke er en større politisk interesse for at minimere dette her«, siger Sebastian Mernild og afslutter:

»For hvad er det, der skal redde os? Hvordan mindsker vi vores CO2-udledning? Skal vi bare læne os tilbage og håbe på, at der kommer en teknologisk løsning, der kan trække CO2 ud af atmosfæren?«

»Der er ikke nogen løsning lige for nærværende. Men typisk skal der ske en katastrofe, inden vi kommer ud af starthullerne. Og vi har åbenbart ikke set nok endnu. Men det vil vi komme til«.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden