Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
8. oktober: FN's klimapanel konkluderer i en stor klimarapport, at vi med en stor indsats kan holde den globale opvarmning på 1,5 grader. Selv en lille yderligere stigning vil markant øge risikoen for klimakatastrofer som her skovbrande i Californien.
Foto: Noah Berger/AP

8. oktober: FN's klimapanel konkluderer i en stor klimarapport, at vi med en stor indsats kan holde den globale opvarmning på 1,5 grader. Selv en lille yderligere stigning vil markant øge risikoen for klimakatastrofer som her skovbrande i Californien.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

COP24: Brasilien truer i ellevte time med at smadre klimaaftale i Polen

Den vigtigste klimaaftale siden Paris i 2015 er lørdag tæt på vedtagelse. Men et nørdet spørgsmål om CO2-handel truer til det sidste med at udløse et kollaps.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Til sidst er det stort set Brasilien mod resten af verden.

Det store klimatopmøde i Polen får en dramatisk afslutning, da Sydamerikas største land truer med at blokere for en global klimaaftale, hvis landet ikke får sin vilje på et nørdet – men meget vigtigt – spørgsmål om handel med CO2.

Spørgsmålet betyder, at det afsluttende topmøde blev udskudt mere end et døgn, og derfor kender vi endnu ikke det endelige resultat og slutmødeerklæringen. Men det polske formandskab er klar til at løse det ved at foreslå, at man ganske enkelt udskød emnet til næste års topmøde. En dårlig løsning, »men trods alt bedre end at lave en dårlig aftale«, som en ekspert udtrykker det.

Langt de fleste andre emner på topmødet er dog på nuværende tidspunkt sikre. Og der tegner sig et billede af en klimaaftale, der bliver langt mindre ambitiøs end håbet, men som trods alt opfylder nogle af forventningerne om et sæt paragraffer, der sætter rammer for den store klimaaftale i Paris i 2015.

»Man er blevet enig om et solidt regelsæt, der binder landene til at fortælle verden, hvad de gør for at leve op til egne klimamål«, siger danskeren Jens Mattias Clausen fra Greenpeace, der har været en af ngo-verdenens chefforhandlere på topmødet.


    This summer 2018 photo provided by NOAA shows the USCG Icebreaker Healy on a research cruise in the Chukchi Sea of the Arctic Ocean. Scientists are seeing surprising melting in Earth's polar regions at times they don't expect, like winter, and in places they don't expect, like eastern Antarctica. (Devin Powell/NOAA via AP)
Foto: Devin Powell/AP

This summer 2018 photo provided by NOAA shows the USCG Icebreaker Healy on a research cruise in the Chukchi Sea of the Arctic Ocean. Scientists are seeing surprising melting in Earth's polar regions at times they don't expect, like winter, and in places they don't expect, like eastern Antarctica. (Devin Powell/NOAA via AP)

Han havde dog håbet, at de seneste måneders strøm af videnskabelige advarsler om den globale opvarmning havde fået topmødedeltagerne fra 193 lande og 4 observatørstater til at skrue væsentlig mere op for ambitionerne.

»Vi ved, at vi har 12 år til at levere drastiske reduktioner i drivhusgasudslippet, og vi har simpelthen ikke tid til at blive ved med at udsætte den nødvendige omstilling eller komme med mere eller mindre vage hensigtserklæringer. Der er ingen undskyldninger tilbage«, siger Jens Mattias Clausen.

Fra tomme ord til klare regler

På forhånd var årets topmøde – som de polske værter havde henlagt til Katowice i landets vigtigste kuldistrikt – imødeset som ekstra vigtigt.

Dels på grund af de mange rapporter, der viser, at klimaforandringerne er ved at løbe løbsk, og at vi kun har få år til at sænke vores CO2-udslip, hvis vi vil undgå klimakatastrofer. Vigtigst er en rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, der i oktober konkluderede, at det kræver en indsats »uden fortilfælde« at holde den globale opvarmning på 1,5 grader siden 1800-tallet. Allerede det vil give problemer som ekstremt vejr, havstigninger og strømme af klimaflygtninge, men de bliver langt værre, hvis tallet når op på 2 grader.

Og dels fordi det endelig er tid til at gøre alvor af Paris-aftalen. Dengang i 2015 var der jubel, men reelt var der mest tale om luftige løfter om at skære i CO2 -udledningerne. Mange af dem gav nogle luftige nationale klimamål, der tilsammen ventedes at holde opvarmningen på 3 grader – katastrofalt meget ifølge videnskaben, men bedre end helt at lade stå til. De aftalte, at på 2018-topmødet ville de omsætte løfterne til et detaljeret regelsæt. Og gerne suppleret med stærkere klimamål. Det viste sig i praksis svært.

Dobbelt bogføring

Det allersværeste spørgsmål viste sig at handle om handel med CO2-kreditter. Det er det spørgsmål, der til det sidste truer med at afspore hele mødet.

Paris-aftalens artikel 6 handler om muligheden for at handle udslip af drivhusgasser – altså for eksempel at et rigt land betaler et fattigt land for at lukke et kulkraftværk i stedet for selv at spare derhjemme. Det er dette punkt, der til det sidste skaber panik, da Brasilien ønsker et system, der giver mulighed for dobbelt bogføring.

Der er ingen undskyldninger tilbage

Hvis regelsættet ikke skrives rigtigt, kan der ske det, at begge de lande, der handler en kvote over grænserne, kan tælle den som en CO2-reduktion i deres eget land. Den samlede effekt kan blive endog meget stor. I foråret konstaterede tænketanken Environmental Defense Fund i en analyse, at omfanget af den dobbelte bogføring kan være over en tredjedel af verdens samlede emissioner eller nogenlunde det samme som udledt af Kina plus USA.

»Hvis regelsættet i Artikel 6 tillod en sådan dobbelt opkrævning, ville det virke, som om vi fik dobbelt så mange reduktioner af emissioner som faktisk er tilfældet - og det ville være dårligt nyt for klimaet«, hed det i analysen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

10. december: En rapport fra Nasa viser, at de store gletsjere i det østlige Antarktis smelter i langt hurtigere tempo end hidtil antaget. Selv hvis CO2-udledningerne falder, vil de fortsætte med at smelte og øge vandstanden i havene i mange år fremover.
Foto: Ian Joughin/AP

10. december: En rapport fra Nasa viser, at de store gletsjere i det østlige Antarktis smelter i langt hurtigere tempo end hidtil antaget. Selv hvis CO2-udledningerne falder, vil de fortsætte med at smelte og øge vandstanden i havene i mange år fremover.

Men Brasiliens ønske om regler, der kan fortolkes løst, er så stærkt, at landet sætter alt ind på at få det igennem. Desuden mener Brasilien at have mange penge til gode i et gammelt system med CO2-kreditter og ønsker at få systemet forlænget, men også det modsætter resten af verden sig. En udsættelse til næste år synes sandsynlig.

Velkommen eller ej?

Et andet stort stridspunkt er IPCC-rapporten fra oktober. Fire store olieproducenter – USA, Rusland, Saudi-Arabien og Kuwait – protesterede allerede for en uge siden mod, at de fleste andre lande ville »byde rapporten velkommen«. De foretrækker en mere uforpligtende formulering om at »notere sig« rapporten.

Det lander med et kompromis, hvor topmødet ifølge udkastet »udtrykker sin påskønnelse og taknemlighed« til FN’s klimapanel for at have lavet rapporten »i tide«. Men et polsk forsøg på at skrive ind, at CO2-udledningerne skal halveres, bliver fjernet for at føje de fire lande. I stedet »inviteres« alle lande til at tænke over IPCC-rapporten og lade sig inspirere af den.

27. november: En rapport fra FN's miljøorganisation, Unep, viser, at verdens CO2-udledning steg i 2017 efter tre års stabile udslip. Kulkraftværker som dette i Sydafrika bærer en stor del af skylden.
Foto: Themba Hadebe/AP

27. november: En rapport fra FN's miljøorganisation, Unep, viser, at verdens CO2-udledning steg i 2017 efter tre års stabile udslip. Kulkraftværker som dette i Sydafrika bærer en stor del af skylden.

Sat lidt på spidsen kvitterer man for rapporten, men ikke for indholdet. En stor skuffelse for de mest ambitiøse lande, og en sejr for USA og de andre tre lande.

Til gengæld bliver alle lande forsigtigt opfordret til at komme med nye og stærkere ambitioner ved det særlige topmøde, FN’s generalsekretær har indkaldt til i september 2019. Det er ikke stærkt, men alligevel et lille lys forude, mener de mest udsatte lande.

Pengene kom ikke

Et tredje stort spørgsmål handler om et gammelt løfte fra de rige lande om at finde 100 milliarder dollars (650 milliarder kroner) om året i klimahjælp til de fattigste lande fra og med 2020 er stadig ikke opfyldt, og det lykkes ifølge udkastet ikke at lave en klar aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Landene opfordres ganske vist kraftigt til at finde pengene, men ifølge kritikere er den måde, man kan tælle pengene – for eksempel som lån eller virksomhedsinvesteringer – så luftige, at de levner gode muligheder for kreativ bogføring.

Til gengæld er der nu for første gang lagt op til et system, hvor fremtidig klimahjælp meldes ind, så de fattige lande ved, hvad de har at holde sig til. Et plus, der virker lidt som et plaster på det økonomiske sår.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden