Tirsdag skulle energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) stå skolere
   i Folketingssalen til en debat om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer.
Foto: Jonas Olufson

Tirsdag skulle energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) stå skolere i Folketingssalen til en debat om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer.

Klima

Trods nye tal: Minister kalder fortsat klimapolitik ambitiøs

Flertal tegner til at vedtage regeringens klimapolitiske redegørelse, selvom nye tal viser, at CO2-udledning reduceres meget lidt frem mod 2030.

Klima

Uambitiøs. Ambitiøs. Det er to ord, der har domineret i debatten om Danmarks fremtidige klimapolitik de seneste måneder, hvor oppositionen og regeringens eget Klimaråd har kritiseret sommerens energiaftale og efterårets klimaudspil for at falde i den første kategori.

Mens regeringen hårdnakket har holdt fast i det modsatte.

Men oppositionen og Klimarådet har nu fået konkret rygdækning for deres argument.

Et folketingssvar fra Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet viser, at energiaftalen og klimaudspillet tilsammen kun vil reducere landets CO2-udledning med seks millioner ton over de næste ti år. Det betyder, at regeringen har 20 år til at fjerne de resterende 39 millioner ton, hvis regeringen skal nå sit eget erklærede mål om, at vi går i nul med CO2-udledningen i 2050.

Spørgsmålet til ministeren blev stillet af Enhedslistens Søren Egge Rasmussen tilbage i oktober 2018.

Fortsætter man regnestykket, vil regeringen med den fart først nå målet om nul emission i 2150. Hundrede år senere end antaget.

Jeg kan garantere, at vi skal nå målet frem mod 2050 og blive klimaneutrale

Til sammenligning blev CO2-udledningen nedbragt med tilsammen 17,5 millioner ton de seneste ti år.

Men det får ikke energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til at komme med nye indrømmelser.

»Det går ikke den forkerte vej. Med både energiaftalen og klimaudspillet lægger vi en ambitiøs kurs frem mod 2030, men de lavthængende frugter er høstet. Der er en masse, vi allerede har gjort, men jeg kan garantere, at vi skal nå målet frem mod 2050 og blive klimaneutrale, derfor er vi også parate til at øge ambitionerne frem mod 2050«, sagde Lars Christian Lilleholt til forespørgselsdebat i Folketingssalen om regeringens årlige klimapolitiske redegørelse og regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer.

Det fik Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre til at presse regeringen til igen at åbne for de klimapolitiske forhandlinger ved at stille et forslag til vedtagelse.

»Hver gang vi gør noget i virkeligheden, gør vi 20 gange mere ved skrivebordet, det kan vi ikke redde klimaet ved. Det giver sig selv. Vi skal handle mere. De seneste par år har budt på handling, men det er gået i den forkerte retning. Regeringens manglende ambitioner er nået ud fra disse tykke mure. I disse timer er der snart 50.000 borgere, der har skrevet under på, at de vil have en styrket klimalovgivningen«, sagde Socialdemokratiets klima- og energiordfører Jens Joel til debatten.

Ved redaktionens deadline havde debatten endnu ikke nået en afklaring, men Dansk Folkeparti og regeringspartierne gjorde det klart, at de støtter både energiaftalen, klimaudspillet og regeringens årlige klimapolitiske redegørelse, der skal vedtages ved debatten.

Den årlige klimapolitiske redegørelse til Folketinget indeholder et samlet overblik over klimapolitikken og klimaindsatsen.

Tre måneders debat

Debatten har raset siden november 2018, hvor Klimarådet i en rapport konkluderede, at den grønne omstilling efter 2020 ryger langt ned i tempo, så det bliver dyrere og mere besværligt at reducere CO2 efter 2030.

Det kaldte ministeren »volapyk«. Kort efter udsendte ministeriet en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at formand Peter Birch Sørensen blev udskiftet med professor og dekan ved Maastricht University Peter Møllgaard.

Klima- og energiministeren har gentagne gange afvist, at der skulle være nogen sammenhæng mellem kritikken og valget af en ny formand.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

     

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce