0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Tirsdag skulle energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) stå skolere i Folketingssalen til en debat om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trods nye tal: Minister kalder fortsat klimapolitik ambitiøs

Flertal tegner til at vedtage regeringens klimapolitiske redegørelse, selvom nye tal viser, at CO2-udledning reduceres meget lidt frem mod 2030.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Uambitiøs. Ambitiøs. Det er to ord, der har domineret i debatten om Danmarks fremtidige klimapolitik de seneste måneder, hvor oppositionen og regeringens eget Klimaråd har kritiseret sommerens energiaftale og efterårets klimaudspil for at falde i den første kategori.

Mens regeringen hårdnakket har holdt fast i det modsatte.

Men oppositionen og Klimarådet har nu fået konkret rygdækning for deres argument.

Et folketingssvar fra Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet viser, at energiaftalen og klimaudspillet tilsammen kun vil reducere landets CO2-udledning med seks millioner ton over de næste ti år. Det betyder, at regeringen har 20 år til at fjerne de resterende 39 millioner ton, hvis regeringen skal nå sit eget erklærede mål om, at vi går i nul med CO2-udledningen i 2050.

Spørgsmålet til ministeren blev stillet af Enhedslistens Søren Egge Rasmussen tilbage i oktober 2018.

Fortsætter man regnestykket, vil regeringen med den fart først nå målet om nul emission i 2150. Hundrede år senere end antaget.

Jeg kan garantere, at vi skal nå målet frem mod 2050 og blive klimaneutrale

Til sammenligning blev CO2-udledningen nedbragt med tilsammen 17,5 millioner ton de seneste ti år.

Men det får ikke energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til at komme med nye indrømmelser.

»Det går ikke den forkerte vej. Med både energiaftalen og klimaudspillet lægger vi en ambitiøs kurs frem mod 2030, men de lavthængende frugter er høstet. Der er en masse, vi allerede har gjort, men jeg kan garantere, at vi skal nå målet frem mod 2050 og blive klimaneutrale, derfor er vi også parate til at øge ambitionerne frem mod 2050«, sagde Lars Christian Lilleholt til forespørgselsdebat i Folketingssalen om regeringens årlige klimapolitiske redegørelse og regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer.

Det fik Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre til at presse regeringen til igen at åbne for de klimapolitiske forhandlinger ved at stille et forslag til vedtagelse.

»Hver gang vi gør noget i virkeligheden, gør vi 20 gange mere ved skrivebordet, det kan vi ikke redde klimaet ved. Det giver sig selv. Vi skal handle mere. De seneste par år har budt på handling, men det er gået i den forkerte retning. Regeringens manglende ambitioner er nået ud fra disse tykke mure. I disse timer er der snart 50.000 borgere, der har skrevet under på, at de vil have en styrket klimalovgivningen«, sagde Socialdemokratiets klima- og energiordfører Jens Joel til debatten.

Ved redaktionens deadline havde debatten endnu ikke nået en afklaring, men Dansk Folkeparti og regeringspartierne gjorde det klart, at de støtter både energiaftalen, klimaudspillet og regeringens årlige klimapolitiske redegørelse, der skal vedtages ved debatten.

Den årlige klimapolitiske redegørelse til Folketinget indeholder et samlet overblik over klimapolitikken og klimaindsatsen.

Tre måneders debat

Debatten har raset siden november 2018, hvor Klimarådet i en rapport konkluderede, at den grønne omstilling efter 2020 ryger langt ned i tempo, så det bliver dyrere og mere besværligt at reducere CO2 efter 2030.

Det kaldte ministeren »volapyk«. Kort efter udsendte ministeriet en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at formand Peter Birch Sørensen blev udskiftet med professor og dekan ved Maastricht University Peter Møllgaard.

Klima- og energiministeren har gentagne gange afvist, at der skulle være nogen sammenhæng mellem kritikken og valget af en ny formand.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden