Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tirsdag skulle energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) stå skolere
   i Folketingssalen til en debat om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer.
Foto: Jonas Olufson

Tirsdag skulle energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) stå skolere i Folketingssalen til en debat om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trods nye tal: Minister kalder fortsat klimapolitik ambitiøs

Flertal tegner til at vedtage regeringens klimapolitiske redegørelse, selvom nye tal viser, at CO2-udledning reduceres meget lidt frem mod 2030.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uambitiøs. Ambitiøs. Det er to ord, der har domineret i debatten om Danmarks fremtidige klimapolitik de seneste måneder, hvor oppositionen og regeringens eget Klimaråd har kritiseret sommerens energiaftale og efterårets klimaudspil for at falde i den første kategori.

Mens regeringen hårdnakket har holdt fast i det modsatte.

Men oppositionen og Klimarådet har nu fået konkret rygdækning for deres argument.

Et folketingssvar fra Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet viser, at energiaftalen og klimaudspillet tilsammen kun vil reducere landets CO2-udledning med seks millioner ton over de næste ti år. Det betyder, at regeringen har 20 år til at fjerne de resterende 39 millioner ton, hvis regeringen skal nå sit eget erklærede mål om, at vi går i nul med CO2-udledningen i 2050.

Spørgsmålet til ministeren blev stillet af Enhedslistens Søren Egge Rasmussen tilbage i oktober 2018.

Fortsætter man regnestykket, vil regeringen med den fart først nå målet om nul emission i 2150. Hundrede år senere end antaget.

Jeg kan garantere, at vi skal nå målet frem mod 2050 og blive klimaneutrale

Til sammenligning blev CO2-udledningen nedbragt med tilsammen 17,5 millioner ton de seneste ti år.

Men det får ikke energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til at komme med nye indrømmelser.

»Det går ikke den forkerte vej. Med både energiaftalen og klimaudspillet lægger vi en ambitiøs kurs frem mod 2030, men de lavthængende frugter er høstet. Der er en masse, vi allerede har gjort, men jeg kan garantere, at vi skal nå målet frem mod 2050 og blive klimaneutrale, derfor er vi også parate til at øge ambitionerne frem mod 2050«, sagde Lars Christian Lilleholt til forespørgselsdebat i Folketingssalen om regeringens årlige klimapolitiske redegørelse og regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer.

Det fik Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre til at presse regeringen til igen at åbne for de klimapolitiske forhandlinger ved at stille et forslag til vedtagelse.

»Hver gang vi gør noget i virkeligheden, gør vi 20 gange mere ved skrivebordet, det kan vi ikke redde klimaet ved. Det giver sig selv. Vi skal handle mere. De seneste par år har budt på handling, men det er gået i den forkerte retning. Regeringens manglende ambitioner er nået ud fra disse tykke mure. I disse timer er der snart 50.000 borgere, der har skrevet under på, at de vil have en styrket klimalovgivningen«, sagde Socialdemokratiets klima- og energiordfører Jens Joel til debatten.

Ved redaktionens deadline havde debatten endnu ikke nået en afklaring, men Dansk Folkeparti og regeringspartierne gjorde det klart, at de støtter både energiaftalen, klimaudspillet og regeringens årlige klimapolitiske redegørelse, der skal vedtages ved debatten.

Den årlige klimapolitiske redegørelse til Folketinget indeholder et samlet overblik over klimapolitikken og klimaindsatsen.

Tre måneders debat

Debatten har raset siden november 2018, hvor Klimarådet i en rapport konkluderede, at den grønne omstilling efter 2020 ryger langt ned i tempo, så det bliver dyrere og mere besværligt at reducere CO2 efter 2030.

Det kaldte ministeren »volapyk«. Kort efter udsendte ministeriet en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at formand Peter Birch Sørensen blev udskiftet med professor og dekan ved Maastricht University Peter Møllgaard.

Klima- og energiministeren har gentagne gange afvist, at der skulle være nogen sammenhæng mellem kritikken og valget af en ny formand.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden