I november demonstrerede skole- og gymnasieelever seks steder i landet for klimaet.  (Arkivfoto)
Foto: Jens Dresling

I november demonstrerede skole- og gymnasieelever seks steder i landet for klimaet. (Arkivfoto)

Klima

50.000 underskrifter på bare to uger: Borgerforslag om dansk klimalov kan tages op i Folketinget

Et borgerforslag stillet af 11 miljø- og udviklingsorganisationer har fået de nødvendige 50.000 underskrifter.

Klima

Knap 14 dage tog det 11 miljø- og udviklingsorganisationer at nå de nødvendige 50.000 underskrifter til et borgerforslag om en ny og mere skarp dansk klimalov.

Det fremgår af borgerforslag.dk tirsdag aften omkring klokken 21.30.

»Det føles jo rigtig godt. Vi er meget glade for de mennesker, der har støttet.

»At 50.000 mennesker har støttet vores borgerforslag på 14 dage, er et rigtig godt resultat, siger Troels Dam Christensen, sekretariatsleder for 92-gruppen, som er en paraplyorganisation for grønne ngo’er.

Den har koordineret organisationerne bag borgerforslaget.

De 11 organisationer ønsker med en ny klimalov at sikre, at Danmark træder aktivt ind i kampen mod klimaforandringerne.

Forslaget lægger blandt andet op til, at Danmark skal forpligte sig til at sætte nationale klimamål, der lever op til Paris-aftalen.

De nuværende danske klimamål er frem mod år 2050, og der er det ifølge Troels Dam Christensen for sent, hvis Danmark skal bidrage til at nå Paris-aftalen og holde den forventede temperaturstigning på under 1,5 grad.

Derudover skal der fastsættes femårige delmål og særlige klimamål for sektorer som landbrug, transport og energiforsyning.

Organisationerne håber, at politikerne vil tage deres ansvar på sig og reagere på borgerforslaget.

»Vi håber, at de gør noget ved det og stiller det forslag i Folketinget der skal til for at gennemføre en klimalov, siger Troels Dam Christensen.

Et borgerforslag bliver ikke per automatik fremsat i Folketinget, når det har fået 50.000 underskrifter. Det er ifølge grundloven kun folketingsmedlemmer og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.

Derfor skal Folketingets partier nu tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag.

Det er WWF Verdensnaturfonden, Greenpeace, CARE Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Det Økologiske Råd, Verdens Skove, VedvarendeEnergi, 350 Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse, der står bag borgerforslaget om en ny klimalov.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce