Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Det varme år 2018 bød på mindre blæsevejr, hvilket er en af grundene til, at CO2-udledningen steg med 0,3 procent.
Foto: Jens Dresling

Det varme år 2018 bød på mindre blæsevejr, hvilket er en af grundene til, at CO2-udledningen steg med 0,3 procent.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindre blæsevejr i 2018 førte til et sortere Danmark

Energiforbruget og dermed CO2-udledningen steg i 2018, viser nye tal fra Energistyrelsen. Årsagen lyder blandt andet, at 2018 bød på mindre blæsevejr. Det er incitament til at satse mere på lagring af grøn energi, mener klimaforsker.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindre vind og mere kul. Det er nogle af årsagerne til, at det danske energiforbrug steg sidste år – og dermed fik Danmarks udledning af CO2 til at stige med 0,3 procent i 2018.

Kigger man på de korrigerede tal, hvor der er taget højde for klimaudsving og udenrigshandel med el, er stigningen oppe på 1,3 procent.

Det viser den foreløbige Energistatistik 2018 fra Energistyrelsen, som omfatter det danske energiforbrug til el, varme og transport. Og det ærgrer og bekymrer professor i klimaforandringer og administrerende direktør i klimaforskningscenter Nansen Centeret i Norge, Sebastian H. Mernild.

»Vi så allerhelst, at udledningen stadig blev reduceret. Det er det, der skal til, hvis vi skal arbejde for at koncentrationen af CO2 i atmosfæren ikke bliver højere – og det er det, der er hovedårsagen til de klimaforandringer, vi ser«, siger han.

Tallene viser en stigning for stort set alle brændsler, men især kullene springer i øjnene: fra 2016 til 2017 faldt forbruget af kul med 25,5 procent, men i år 2018 gik det i den helt anden retning og steg med 1,9 procent.

Energistyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at det højere kulforbrug formodentlig skyldes, at der var mindre vind sidste år i forhold til i 2017, og at der derfor blev produceret mindre vindenergi.

»Det er nu, vi for alvor skal sætte ind«

Forklaringen giver god mening for professor i klimaforandringer, Sebastian H. Mernild. De fleste af os husker formentlig 2018 som året, hvor det rolige sommervejr startede tidligt og varede længe, og på den måde skiller året sig lidt mere ud fra normalen.

Men omvendt mener Sebastian H. Mernild også, at de nye tal giver anledning til at arbejde mere på, hvordan vi i fremtiden kan imødekomme år, hvor vejrforholdene er mere ekstreme.

»Hvis det skyldes, at vinden udeblev, så må vi også som samfund være gearede til at imødegå de år, som falder udenfor normalbilledet. Det betyder, at vi skal være bedre til at lagre energien i vindrige perioder, så vi har den i ikke-vindrige perioder«, siger han.

Det samlede energiforbrug steg med 0,2 procent sidste år. Selv om der er tale om små værdier, mener Sebastian H. Mernild stadig, at det er bekymrende, at tallene ikke følger de seneste års udvikling. Ser man på det større perspektiv, er Danmarks korrigerede udledning af CO2 faldet med 37,5 procent siden 1990.

Sebastian H. Mernild peger også på, at man skal være noget påpasselig med kun at kigge på enkelte år. Han mener dog alligevel, at man godt kan »tygge lidt« på tallene.

»Jeg havde forventet, at vi havde fortsat den tendens, vi har set fra tidligere år. I det perspektiv synes jeg, det er ærgerligt og bekymrende, for det er jo netop nu, at vi skal sørge for, at vi for alvor sætter ind – og specielt over de næste ti år, hvis vi skal nå COP21’s målsætning om de 2,0 grader og i bedste fald 1,5 grader«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden