Arnatsiaq Mølgaard lader den lille jolle drive, mens hun skubber til et af Diskobugtens perlehvide isbjerge. Hun og lillesøster Maali er ude med deres far, Niels, for at tjekke de net, han har sat ud for at fange torsk.
Både torsk og isbjerge er blevet hyppigere gæster i havet omkring Grønland. De første, fordi varmere vand har lokket dem dertil. De sidste, fordi varmere luft får gletsjerne til at kælve oftere.