0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Andre Penner/Ritzau Scanpix
Foto: Andre Penner/Ritzau Scanpix

Demokratiet kan ikke håndtere klimakatastrofen. Men hvad gør vi så?

Eske Willerslev vil hellere leve i en klimakatastrofe end give afkald på demokratiet. Andre vil hellere begrænse flertallets råderum eller starte et regulært oprør.

FOR ABONNENTER

Med Danmark som en mulig undtagelse er der ingen demokratier, der har planer om at gøre, hvad der skal til for at overholde Paris-aftalen og redde verden fra dramatiske klimaforandringer.

Forklaringen er lige så enkel, som den er ubehagelig at tænke igennem: Demokratiske valg duer ikke til at træffe langsigtede beslutninger, der kræver store ofre af vælgerne, forklarer Marina Povitkina, der forsker i sammenhængen mellem politisk styreform og prioritering af bæredygtighed på universitetet i Göteborg:

»Demokratiet favoriserer politiske ledere, der kan levere synlige og attraktive resultater inden for en valgperiode«, siger hun. »Bekæmpelsen af klimaforandringer kræver ofre af vælgerne her og nu for at nå et langsigtet og for de fleste vælgere abstrakt og usynligt mål. Hvis det skal lykkes, er der ingen vej uden om at begrænse de valgte politiske lederes råderum«, fastslår hun.

Det nylige valg i Danmark er undtagelsen, der bekræfter reglen, men det giver dog et lille håb. Efter en valgkamp, hvor klimaet ud af det blå blev hovedtemaet, producerede danskerne et politisk flertal for at reducere CO2-udslippet med 70 procent inden 2030.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce