Med Danmark som en mulig undtagelse er der ingen demokratier, der har planer om at gøre, hvad der skal til for at overholde Paris-aftalen og redde verden fra dramatiske klimaforandringer.
Forklaringen er lige så enkel, som den er ubehagelig at tænke igennem: Demokratiske valg duer ikke til at træffe langsigtede beslutninger, der kræver store ofre af vælgerne, forklarer Marina Povitkina, der forsker i sammenhængen mellem politisk styreform og prioritering af bæredygtighed på universitetet i Göteborg:
»Demokratiet favoriserer politiske ledere, der kan levere synlige og attraktive resultater inden for en valgperiode«, siger hun. »Bekæmpelsen af klimaforandringer kræver ofre af vælgerne her og nu for at nå et langsigtet og for de fleste vælgere abstrakt og usynligt mål. Hvis det skal lykkes, er der ingen vej uden om at begrænse de valgte politiske lederes råderum«, fastslår hun.
Det nylige valg i Danmark er undtagelsen, der bekræfter reglen, men det giver dog et lille håb. Efter en valgkamp, hvor klimaet ud af det blå blev hovedtemaet, producerede danskerne et politisk flertal for at reducere CO2-udslippet med 70 procent inden 2030.
