Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mary Altaffer/Ritzau Scanpix
Foto: Mary Altaffer/Ritzau Scanpix

Jonathan Franzen har i et essay angrebet klimaaktivister for at fornægte virkeligheden: Det er for sent at vinde klimakampen, og vi vil alle vinde ved at erkende det og bruge vores kræfter bedst muligt. Indlægget har fået massiv kritik fra klimaeksperter.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er for sent: Verdenskendt forfatter sparker til klimadebat med provokerende indlæg

Det er for sent at undgå klimaforandringer, mener Jonathan Franzen. I stedet bør man lægge vægten på at afbøde virkningerne. Teksten har fået debatten til at gløde.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er for sent at stoppe den globale opvarmning. Alle, der tror noget andet, lever i en tilstand af fornægtelse. Så i stedet for at bruge penge og kræfter på at undgå klimakatastrofen kan man lige så godt koncentrere sig om at afbøde dens virkninger.

Med dette budskab har den amerikanske forfatter Jonathan Franzen bragt en allerede intens debat op i et helt nyt leje. Hans essay, som blev bragt i søndags i magasinet The New Yorker, har udløst forundrede, frustrerede og indimellem rasende reaktioner fra klimaeksperter og kommentatorer, der dækker emnet.

I essayet, som Politiken i dag bringer i sektionen PS, har Franzen en række kerneargumenter. Her er et overblik over nogle af dem – og nogle af de kommentarer, det har udløst.

1 Klimakampen er allerede tabt

»Klimaapokalypsen kommer. For at forberede os på den er vi nødt til at erkende, at vi ikke kan forhindre den«.

Jonathan Franzen er ikke klimaskeptiker. Han er enig i, at global opvarmning findes, og at den er menneskeskabt. Det overordnede budskab i hans essay er, at man snyder sig selv, hvis man tror, at det er muligt at vende udviklingen i tide. Vi er allerede kommet for langt ud.

Det er umiddelbart i modstrid med konklusionen i den hidtil største klimarapport, som FN’s Klimapanel, IPCC, udgav i oktober 2018. Her var konklusionen, at det godt kan lade sig gøre at bremse og endda stoppe den globale udledning.

Nogle mente, at The New Yorker slet ikke burde have bragt indlægget.

»Det er svært at forestille sig større medier bringe essays, der erklærer alle forsøg på at afskaffe fattigdom håbløse. Eller fortæller kræftpatienter, at de blot skal give op«, skrev John Upton, redaktør på webmediet Climate Central, på Twitter.

2 Mennesket kan ikke forandres

»Kald mig pessimist eller kald mig humanist, men jeg har svært ved at tro på, at menneskets natur ændrer sig grundlæggende inden for den nærmeste fremtid«.

Franzen mener, at mennesket grundlæggende ikke er villigt til at forandre sin levevis i det omfang, der er nødvendigt – i hvert fald ikke alle mennesker. Måske bliver New York grøn, men Texas vil ikke opgive olie eller firehjulstrækkere. Og det er urealistisk at tro, at alle mennesker på hele kloden vil opgive racehad, arbejde sammen og betale den ekstraskat, der skal til.

Katherine Richardson, der er professor ved Københavns Universitet og har været medforfatter til IPCC’s rapporter, tror, at han undervurderer menneskets villighed til at forandre sig.

»Historien viser os, at da mennesker indså, at deres forbrug af ressourcer på det lokale plan truede deres fortsatte trivsel – forurenet vand, mangel på vildt og så videre – indførte de samfundsregler, som regulerede forbrug af de lokale miljøressourcer«, skriver hun i en mail til Politiken. Tilsvarende lykkedes det at sætte ind mod nedbrydningen af ozonlaget.

3 To grader er endestationen

»Blandt forskere og politiske beslutningstagere er der konsensus om, at vi vil passere denne skillelinje, hvis den globale middeltemperatur stiger med mere end to grader (måske en smule mere, men måske en smule mindre)«.

Intet enkeltpunkt har fået så mange kommentatorer op i det røde felt. For påstanden virker grebet ud af den blå luft.

Begrebet kaldes tipping points, uigenkaldelige vendepunkter, og de findes. For eksempel var Sahara grøn så sent som for 6.000 år siden, men en række regionale ændringer i klimaet fik miljøet til at kollapse.

Der er dog ikke videnskabeligt belæg for, at cirka to grader er et magisk tal. Tværtimod. Tipping points er notorisk usikre. En stor undersøgelse i 2013 konkluderede, at der findes mange forskellige tipping points, nogle få omkring 2-4 grader, mens mange andre lå meget højere, måske mindst 4 eller 8 grader. Og ingen ved, hvordan de vil krydsvirke.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis der findes et skarpt punkt, er det ikke 1,5 eller 2 grader. Grader er et menneskeligt begreb (...) naturen måler ikke i Fahrenheit eller Celsius«, skriver klimaforskeren Kate Marvel i en blog i Scientific American med titlen ’Hold kæft, Franzen’.

4 Hellere helbrede end forebygge

»Vores ressourcer er ikke ubegrænsede. Selv hvis vi satser de fleste af dem på den spinklest tænkelige mulighed for, at vi kan redde os ved at begrænse CO2-udledningen, er det uklogt at satse dem alle sammen«.

Franzen konstaterer, at det vil kræve enorme summer at rette op på klimaet. Men hvorfor spilde milliarder på for eksempel højhastighedstog, når kampen alligevel er tabt? Så hellere bruge dem på katastrofeberedskab, når mennesker rammes af de uundgåelige forandringer. Og hvorfor sætte vindmøller op i kenyanske nationalparker, ødelægge natur og skade biodiversitet, når man alligevel har tabt og kunne bruge pengene på enkeltstående aktioner for naturen?

Argumentet er for snævert, mener klimaforskeren Sebastian Mernild, der er direktør for det norske Nansen Center. Det giver mening at bruge penge til at afbøde klimaforandringernes virkning, men ikke at give op.

»Jeg mener, man skal gøre begge ting. Man skal ikke bare lade stå til. Hovedproblemet er, at vi skal udlede mindre. Vi skal både helbrede og forebygge«, siger han.

For kampen er ikke tabt, understreger Mernild. Muligvis ser det håbløst ud nu, men i fremtiden bliver der måske gjort en opfindelse, der effektivt kan suge CO2 ud af atmosfæren. Derfor skal vi investere så meget som muligt i at begrænse udledningen nu, selv hvis det kun er for at vinde så meget tid som muligt.

5 Gør noget, men af etiske grunde

»Først og fremmest er der stadig stærke praktiske og etiske argumenter for at begrænse CO2-udledningen, selv om vi ikke længere kan håbe på at blive reddet fra en temperaturstigning på to grader«.

Det er totalkrigen, Franzen er imod. Han mener, at det kan give mening at begrænse drivhusgasudledningen. Dels fordi det måske kan skubbe udviklingen lidt og forhindre en orkan eller to. Og dels, fordi det er etisk rigtigt at lade være med at gøre noget, man ved er forkert.

Katherine Richardson fra Københavns Universitet overvejer derfor, om Franzen mon i virkeligheden hele tiden har ønsket at bruge indlægget som en provokation:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Netop fordi han når ud til et andet publikum end en klimaforsker, kan han måske provokere nogen til at ændre deres holdninger og presse på for den politiske handling, som er nødvendig for at takle klimaforandringer. Jeg tror, det er hans egentlige ærinde«.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden