Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nanna Navntoft
Foto: Nanna Navntoft

Milano er en af de byer i verden, der de seneste år har arbejdet hårdest for at mindske madspild, blandt andet ved at koncentrere kommunens madlavning i nogle få storkøkkener, der bringer færdig mad ud til skoler og plejehjem. Her laves der linsesuppe. Milano er en af 14 byer, der nu har lovet en endnu større klimaindsats på fødevareområdet.

Ud med bøffer og madspild: 14 storbyer vil lave om på klodens kostplan

En række storbyer vil nu lave massivt om på borgernes fødevarehverdag. Allerede i 2030 skal der være klare resultater.

Klima

Verden skal på helsekur for klimaets skyld. Det mener 14 af verdens storbyer, herunder København. De vil nu arbejde sammen for at skære kød af menuen, undgå madspild og lægge så meget produktion som muligt om til økologi. Og det skal ske hurtigt: Allerede i 2030 skal der være klare resultater.

Aftalen, der blev indgået torsdag, er et af de første konkrete resultater af det fire dage lange såkaldte C40-topmøde for verdens storbyer, som finder sted disse dage i København, og den fik straks ros fra grønne organisationer.

»Det er initiativer som dette, der viser, hvad C40-topmødet kan og skal, nemlig at skabe fælles handling for at afværge klimakrisen, som byerne både er årsag og løsning til. Vi kan kun opfordre andre byer og regeringer, i Danmark og resten af verden, til at følge trop og sætte ambitiøse mål for mindre kød og mere plantebaseret mad«, siger Tarjei Haaland, der er klima- og energirådgiver i Greenpeace.

Begejstringen skyldes, at mad har en enorm klimapåvirkning. Ifølge FN’s klimapanel står landbrug for 20 procent af verdens udledning af drivhusgasser, og dertil kommer yderligere knap 7 procent fra andre kilder, der har med mad at gøre – for eksempel transport, køling og emballage.

En stor del af det tal er mad, som aldrig bliver brugt til formålet: FN har anslået, at 8 procent af alle drivhusgasser stammer fra produktion af mad, der ender i skraldespanden.

De 14 byer vil have de tal ned ved hjælp af en række konkrete handlinger, hvoraf flere griber dybt ind i borgernes hverdag. De har formuleret det, de kalder en ’Planetary Health Diet’ – en sundhedsdiæt for planeten. Og den skal være opfyldt senest i 2030. Blandt andet lover byerne, at de vil halvere madspild senest da.

Mål: Maks én stor bøf om ugen

Et af de mere opsigtsvækkende mål er at få kødspisningen ned til 16 kilo per person om året – eller det, der svarer til en stor bøf om ugen. Ligeledes skal mængden af mejeriprodukter ned. Det sker, fordi især kvægdrift er en af de store udledere af drivhusgasser som CO2.

I stedet skal byerne have deres borgere til at spise flere grøntsager – dels ved at bruge de kommunale køkkener i skoler og institutioner, dels ved at overbevise borgere og virksomheder.

»Hvis vi sætter et godt eksempel for vores borgere, så kan vi nemmere bede borgerne om at følge trop«, sagde Milanos borgmester, Giuseppe Sala, på et pressemøde.

C40-netværket tæller 94 byer, men ikke alle byer ønskede at skrive under på den ambitiøse plan. Andre kan dog komme til senere.

Halvdelen af de 14 byer ligger i Europa – Barcelona, København, London, Milano, Oslo, Paris og Stockholm – men også byer i Canada, USA, Mexico, Peru, Filippinerne, Japan og Sydkorea er med i aftalen.






Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden