En række storbyer vil nu lave massivt om på borgernes fødevarehverdag. Allerede i 2030 skal der være klare resultater.

Ud med bøffer og madspild: 14 storbyer vil lave om på klodens kostplan

Milano er en af de byer i verden, der de seneste år har arbejdet hårdest for at mindske madspild, blandt andet ved at koncentrere kommunens madlavning i nogle få storkøkkener, der bringer færdig mad ud til skoler og plejehjem. Her laves der linsesuppe. Milano er en af 14 byer, der nu har lovet en endnu større klimaindsats på fødevareområdet. Foto: Nanna Navntoft
Milano er en af de byer i verden, der de seneste år har arbejdet hårdest for at mindske madspild, blandt andet ved at koncentrere kommunens madlavning i nogle få storkøkkener, der bringer færdig mad ud til skoler og plejehjem. Her laves der linsesuppe. Milano er en af 14 byer, der nu har lovet en endnu større klimaindsats på fødevareområdet. Foto: Nanna Navntoft
Lyt til artiklen

Verden skal på helsekur for klimaets skyld. Det mener 14 af verdens storbyer, herunder København. De vil nu arbejde sammen for at skære kød af menuen, undgå madspild og lægge så meget produktion som muligt om til økologi. Og det skal ske hurtigt: Allerede i 2030 skal der være klare resultater.

Aftalen, der blev indgået torsdag, er et af de første konkrete resultater af det fire dage lange såkaldte C40-topmøde for verdens storbyer, som finder sted disse dage i København, og den fik straks ros fra grønne organisationer.

»Det er initiativer som dette, der viser, hvad C40-topmødet kan og skal, nemlig at skabe fælles handling for at afværge klimakrisen, som byerne både er årsag og løsning til. Vi kan kun opfordre andre byer og regeringer, i Danmark og resten af verden, til at følge trop og sætte ambitiøse mål for mindre kød og mere plantebaseret mad«, siger Tarjei Haaland, der er klima- og energirådgiver i Greenpeace.

Begejstringen skyldes, at mad har en enorm klimapåvirkning. Ifølge FN’s klimapanel står landbrug for 20 procent af verdens udledning af drivhusgasser, og dertil kommer yderligere knap 7 procent fra andre kilder, der har med mad at gøre – for eksempel transport, køling og emballage.

En stor del af det tal er mad, som aldrig bliver brugt til formålet: FN har anslået, at 8 procent af alle drivhusgasser stammer fra produktion af mad, der ender i skraldespanden.

Madspilds-eksperten kigger i grøntsagsskuffen: »Det der bekymrer mig«

De 14 byer vil have de tal ned ved hjælp af en række konkrete handlinger, hvoraf flere griber dybt ind i borgernes hverdag. De har formuleret det, de kalder en ’Planetary Health Diet’ – en sundhedsdiæt for planeten. Og den skal være opfyldt senest i 2030. Blandt andet lover byerne, at de vil halvere madspild senest da.

Mål: Maks én stor bøf om ugen

Et af de mere opsigtsvækkende mål er at få kødspisningen ned til 16 kilo per person om året – eller det, der svarer til en stor bøf om ugen. Ligeledes skal mængden af mejeriprodukter ned. Det sker, fordi især kvægdrift er en af de store udledere af drivhusgasser som CO2.

I stedet skal byerne have deres borgere til at spise flere grøntsager – dels ved at bruge de kommunale køkkener i skoler og institutioner, dels ved at overbevise borgere og virksomheder.

»Hvis vi sætter et godt eksempel for vores borgere, så kan vi nemmere bede borgerne om at følge trop«, sagde Milanos borgmester, Giuseppe Sala, på et pressemøde.

Milano vil lære resten af verden, hvordan man får et sundt forhold til mad

C40-netværket tæller 94 byer, men ikke alle byer ønskede at skrive under på den ambitiøse plan. Andre kan dog komme til senere.

Halvdelen af de 14 byer ligger i Europa – Barcelona, København, London, Milano, Oslo, Paris og Stockholm – men også byer i Canada, USA, Mexico, Peru, Filippinerne, Japan og Sydkorea er med i aftalen.






Adam Hannestad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her