Ny rapport advarer: Kloden har kurs mod næsten 4 graders opvarmning

Vi kan stadig nå at begrænse den globale opvarmning til 2 grader ved udgangen af dette århundrede. Vi kan endda stadig nå at begrænse den til 1,5 grader. Men jo flere år, der går, uden at kloden bliver vænnet fra sit omfattende CO₂-misbrug, jo sværere bliver det – og lige nu ser det rigtig svært ud.

Sådan lyder konklusionen i en af årets vigtigste klimarapporter, den årlige Emissions Gap Report fra FN’s miljøorganisation, Unep. Rapporten samler al tilgængelig viden om, hvor mange drivhusgasser, vi udleder, og hvad kloden kan bære, hvis vi skal begrænse skaden.

Og det ser skidt ud, fortæller Unep. Udledningen af drivhusgasser stiger stadig, og på nuværende tidspunkt har vi kurs mod temperaturer, der i 2100 ligger mellem 3,4 og 3,9 grader højere end i 1800-tallet, da mennesket for alvor begyndte at udlede drivhusgasser.

Selv hvis alle lande lever op til de løfter, de hver især har givet oven på den store klimaaftale i Paris i 2015, vil temperaturen stige 3,2 grader, konkluderer Unep.

Altså langt, langt over Parisaftalens mål om 1,5 til 2 grader, og allerede de mål vil udløse mere ekstremt vejr og vandmangel, der vil drive millioner på flugt, havstigninger og tab af biodiversitet, har FN tidligere konkluderet.

»Med de målsætninger, der ligger fra landene lige nu, fortsætter de globale udledninger af drivhusgasser med at stige og topper ikke inden 2030, og det er klart utilstrækkeligt«, siger Anne Olhoff, der er strategichef ved Unep DTU, et højtprofileret samarbejde mellem FN-organisationen og det danske universitet.

»Det betyder reelt, at vi vil fjerne os længere og længere fra at kunne opnå Parisaftalens temperaturmål og vil gøre det umuligt at holde den globale opvarmning under 1.5 grader. Vi kan ikke vente 10 år mere. Vi kan ikke engang vente et år«, fortsætter hun.

Unep har regnet på tallene og konkluderer, at for at nå 1,5-graders målet skal udledningen af drivhusgasser toppe nu og derefter falde støt med 7,6 procent om året.

Problemet er, at der ikke synes at være den iver i de fleste lande. Ifølge Parisaftalen skal alle verdens lande senest i 2020 melde ind, præcis hvordan de vil nå Parisaftalens mål. Men meget få lande har gjort det – selv EU, der i international sammenhæng er en af frontløberne, har ikke været i stand til at nå til enighed.

»Det her viser, at landene ganske enkelt ikke kan vente med at handle til slutningen af 2020, når der er deadline for de nye forpligtelser. De – og alle byer, regioner, virksomheder og individer – er nødt til at handle nu og her«, siger Inger Andersen, der er øverste direktør for Unep.

I rapporten understreger Unep, at alle lande skal gøre noget, men de rige lande har en særlig forpligtelse, fordi Parisaftalen anerkender, at de fattige lande har et vist frirum til at hæve deres udledninger fra det nuværende lave niveau. Og de rige lande kan ikke blot tillade sig at eksportere deres CO₂-udslip ved for eksempel at flytte produktion af varer til udlandet, skriver Unep.

Advarsel før klimatopmøde

Om en uge begynder det 25. globale klimatopmøde, COP25, i den spanske hovedstad, Madrid. Her skal 193 lande og 3 observatørstater diskutere, hvordan man opfylder målene i Parisaftalen og gerne hver især komme med nye løfter om begrænsning af drivhusgasser, selv om de altså strengt taget ikke er nødt til før næste år. De skal også tale om klimastøtte fra rige til fattige lande – og meget mere.

Den nye rapport er blot den seneste advarsel op til topmødet om, at det haster. Mandag udgav FN’s vejrorganisation, WMO, en anden rapport, der konstaterede, at CO₂-indholdet i atmosfæren er højere end nogensinde før. CO₂ er den vigtigste af de såkaldte drivhusgasser, der udledes af menneskelig aktivitet, og som lægger sig som en dyne i atmosfæren og holder på energien og varmen.

De seneste ti år er klodens CO₂-udslip steget omtrent 1,5 procent om året, konstaterer Unep. Det er derfor vigtigt, at for eksempel Danmark er blandt de mest ambitiøse og lover at beskære CO₂-udslippet med 70 procent fra 1990 til 2030, men der er brug for meget mere, konstaterer John Christensen, der er direktør for Unep DTU.

Han påpeger, at mange lande ikke synes at være klar over, hvor billigt det er blevet at installere vind- og solenergi.

»Mange tror derfor, at det vil være dyrere, end det reelt er at omstille produktionen, når der sammenlignes med, hvor meget det vil koste, hvis man kører business as usual og fortsætter med at brænde fossile brændsler af«, siger han.

fortsæt med at læse

Vismænd advarer mod klimalov med 70 procents CO2-reduktion