På 26 år har smeltet grønlandsk indlandsis fået verdenshavene til at stige med over 1 centimeter.
Afsmeltningen går nu så stærkt, at hvad der svarer til en kæmpe isterning på 1 kubikkilometer omdannes til vand hver anden dag.
Sådan lyder de foruroligende resultaterne af et af de største studier af isafsmeltningen i Grønland, som 100 forskere fra 50 internationale organisationer, bl.a. Nasa, står bag.
Klimaprofessor foruroliget: »Nu begynder vi at se, hvordan det fysiske klimasystem, oceanerne og iskapperne reagerer«Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Observationer fra rummet
Fra Danmark har DTU Space deltaget:
»Det her er konkrete målinger og dermed ret ubestridelige data«, siger professor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space om studiet, der er baseret på alle tilgængelige datakilder, bl.a.satellitobservationer af isen fra rummet.
Sveriges højeste punkt smelter ned til en andenplads»En lang række forskellige forskergrupper verden over har regnet på det, og de når alle frem til stort set samme resultat: At der sker en markant og kraftig afsmeltning af isen fra Grønland, og at udviklingen er accelererende«, siger han.
Flere oversvømmelser
Grønlands is forsvinder nu syv gange hurtigere end i 1990’erne som følge af, at både luften og havene er blevet varmere.
Dermed ligger tallene i den høje ende af FN’s klimapanels scenarier for fremtidens klimaforandringer.
Det betyder, at cirka 400 millioner mennesker i kystområder vil være udsat for voldsomme årlige oversvømmelser frem mod 2100, vurderer forskerne.
fortsæt med at læse




























