0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Klimaprofessor foruroliget: »Nu begynder vi at se, hvordan det fysiske klimasystem, oceanerne og iskapperne reagerer«

Varmen øges, isen smelter, og havene stiger. Bekymrende, at CO2-udledningen ikke falder, siger polarforsker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ho/Ritzau Scanpix
Foto: Ho/Ritzau Scanpix

Planpincieux gletsjeren ved Mont Blanc.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ny rapport fra FN's Klimapanel om havene og Jordens frosne områder ligger godt i tråd med den udvikling, vi kender. Det siger klimaprofessor Sebastian Mernild, direktør i forskningsinstitutionen Nansen Centeret i Bergen.

»Klimaet er blevet varmere, isen smelter, havniveauet stiger. I fremtiden vil vi nogle steder se hyppigere oversvømmelser, mens der andre steder vil være længere imellem«.

»Vi ser et stigende istab fra Grønlands indlandsis. Tabet er steget over tid og var 278 gigaton årligt i perioden 2006-2015, hvor det var gennemsnitligt 229 gigaton årligt i perioden forinden«, siger han.

Ét gigaton svarer til en isterning, der er én kilometer på hver led.

Ikke blot små gletsjere

Danske Sebastian Mernild er en af hovedforfatterne til IPCC's næste store statusrapport i 2021-2022, men har ikke bidraget til denne særrapport.

Han hæfter sig ved, at indlandsisen bidrager mere til den stigende vandstand i havene end forventet. IPCC har samtidig opjusteret det mest pessimistiske scenarie for havstigninger inden år 2100, så det kommer nærmere en meter.

»Det interessante og skræmmende er, at nu er det ikke blot de små gletsjere og indlandsisen, der bidrager, men også Antarktis (Sydpolen, red.). Istabet fra Antarktis er tredoblet i forhold til det gennemsnitlige tab fra 1993 til 2012«, siger Mernild med henvisning til et af sine egne studier i det videnskabelige tidsskrift Nature sidste år.

Professor: Vi skal være bekymrede

Han kalder det foruroligende, at ekstreme fænomener som dramatisk forhøjet vandstand, der hidtil er betegnet som 100-års hændelser, nu kan forventes hvert eneste år mange steder henimod 2050.

»Vi skal være bekymrede, for vi har endnu ikke fået bugt med CO2-udledningerne. De stiger stadig. Globalt udledes der i dag 30-40 procent mere CO2 end først i 1990'erne«, tilføjer professoren.

Der er heller ikke tegn på, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren falder eller stabiliseres. Den er vokset eksponentielt siden 1950'erne.

»Nu begynder vi at se, hvordan det fysiske klimasystem, oceanerne og iskapperne reagerer«, siger Sebastian Mernild.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce