De vældige iskapper i Grønland og på Antarktis smelter betydeligt hurtigere, end forskerne har forudset.
Det fremgår af en ny rapport fra FN’s Klimapanel (IPCC), som omhandler oceanerne og kryosfæren - Jordens frosne områder.
Rapporten præsenteres i dag efter et maratonmøde mellem 195 lande i Monaco, hvor oliemastodonten Saudi-Arabien søgte at få slettet den del, der taler for at sænke forbruget af olie, kul og gas.
I de berørte regioner lever langt over en milliard mennesker: I Arktis fire millioner, 670 millioner i bjergegne, og 680 millioner mennesker i lavtliggende kystområder.
De vil alle blive påvirket af klimaforandringerne, understreger de flere end 100 forskere bag rapporten.
Selv hvis CO2-udslipper falder, stiger vandet
Afsmeltningen vil føre til stigende vandstand i verdenshavene, måske mellem 60 og 110 centimeter i 2100, hvis CO2-udslippet fortsat vokser, lyder et af de dystre scenarier i rapporten. Smeltningen vil fortsætte i århundreder herefter med flere centimeters havstigning hvert år.
Selv hvis CO2-udslippet falder væsentligt, må vi indstille os på mellem 30 og 60 centimeters højere vandstand inden 2100.
»Hvis vi reducerer CO2-udledningen drastisk, vil konsekvenserne for mennesker og deres dagligdag stadig blive udfordrende - men mere håndterlige for de mest sårbare«, siger IPCC’s formand, Hoesung Lee, i en pressemeddelelse.
Bortset fra de voksende mængder af smeltevand fra iskapper og gletsjere vil en varmere klode i sig selv få havvandet til at udvide sig. Jorden er allerede blevet én grad varmere siden industrialiseringen. Paris-aftalens mål er at begrænse opvarmningen til 1,5-2 grader.
Mindre gletsjere i Europa, Østafrika, Andesbjergene og Indonesien forudses at tabe mere end 80 procent af deres nuværende ismasse inden 2100, hvis udledningen af drivhusgas fortsætter.
Stor gletsjer truer med at kollapse på Mont BlancHavene har til dato optaget over 90 procent af den ’overskydende’ CO2 i klimasystemet. Det fører til forsuring og påvirker dyre- og planteliv, fordi der bliver mindre ilt og færre næringsstoffer i vandet.
IPCC forudser en nedgang i fiskeriudbyttet, især i tropiske områder, mens fangsterne i arktiske farvande kan blive større.
En del af klodens permafrosne områder må imødese optøning i løbet af dette århundrede. Det kan frigøre store mængder af drivhusgasserne kuldioxid og metan, som kan forværre klimabalancen yderligere.
Selv hvis opvarmningen holdes under to grader, vil omkring en fjerdedel af de permafrosne områder tø ned til tre-fire meters dybde i år 2100, vurderer IPCC.
Naturbrande kan i fremtiden blive hyppigere både i tundraområder og tempererede regioner.
Tiden løber fra os
Rapporten kommer i kølvandet på store klimademonstrationer i byer verden over i sidste uge og et topmøde i FN om netop truslen fra klimaforandringerne, og hvad der kan gøres ved dem.
Her kaldte FN’s generalsekretær, António Guterres, de globale klimaforandringer for en »nødsituation«, mens den unge klimaaktivis Greta Thunberg anklagede verdens politikere for at svigte deres ansvar og ødelægge kloden for kommende hendes og kommende generationer.
FN’s klimapanel udgav sidste år en omfattende rapport om de overordnede konsekvenser, hvis ikke temperaturstigningerne bliver begrænset til 1,5 grader sammenlignet med tiden før industrialiseringen. Her var det overordnede budskab, at det er sidste chance, hvis klimaforandringerne ikke skal løbe løbsk og blive umulige at dæmme op for.
Og så sent som i august udgav ICPP en specialrapport om konsekvenserne af klimaforandringerne på landområder. Her var hovedbudskabet, at menneskeheden lægger et stort pres på jordens landområder, der er hårdt ramt af klimaforandringerne. En halv milliard mennesker lever på steder, der er eller har været udsat for ørkendannelse.
Rapporten konstateredes samtidig, at temperaturstigningerne og tørkedannelsen gør landbrugsjord ubrugelig 10 til 100 gange så hurtigt, som der bliver oprettet nye landbrugsområder. Tilsammen resultater det i stigende fødevarepriser og på sigt mangel på mad.
Ritzau/Politiken
fortsæt med at læse
