Den skovfond, som regeringen har afsat 100 millioner kroner til at oprette i år, duer ikke til at kompensere for danskernes CO2-udslip fra eksempelvis flyrejser, konkluderer flere kritikere.
Regeringen har ellers flere gange fremhævet netop skovfonden som et projekt, der skal give danskerne mulighed for at neutralisere den påvirkning af klimaet, som en flyrejse har.
I et interview med Politiken i sidste uge fremhævede klimaminister Dan Jørgensen skovfonden som »et alternativ, som faktisk fører til reel reduktion«. Så sent som i tirsdags under et samråd i Folketingets Udenrigsudvalg fremhævede udviklingsminister Rasmus Prehn fonden.
»Der kan folk trygt købe de her kompensationer«, sagde han om skovfonden, hvis endelige udformning præsenteres senere på året.
Dan Jørgensen: »Det er meget, meget bekymrende, dybt kritisabelt og skadeligt«Der er imidlertid to afgørende forhindringer i forhold til at benytte skovfonden til klimakompensation.
Den første er, at det tager for lang tid for træerne at vokse op, til at fonden kan hjælpe med at kompensere for vores udslip af drivhusgasser fra eksempelvis en flyrejse. Hvis Danmark skal følge internationale standarder, kan skovfonden ikke sælge reduktionerne, før træerne har bundet CO2 fra atmosfæren. Det fastslår kommunikationsdirektør Sarah Leugers fra organisationen Gold Standard, der certificerer klimaprojekter, en del af dem med skovrejsning.
Reglen sikrer ifølge Thomas Nord-Larsen, seniorforsker og ekspert i skovforhold på Københavns Universitet, at klimaet rent faktisk har fået en gevinst af træerne.
»Men konsekvensen er, at der går mindst ti år, inden en dansk skovfond har nævneværdig kompensation at sælge«, fastslår han.
Thomas Nord-Larsens forskning viser, at i det danske klima begynder selv de hurtigst voksende træsorter først at optage store mængder CO2 10-20 år efter udplantningen.
Han tilføjer, at der er mange andre grunde til at plante skov i Danmark, blandt andet at træerne leverer biomasse til at erstatte fossile materialer.
Også seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling roser skovfonden for at kunne bidrage til et bedre miljø.
»Men når regeringen begynder at markedsføre det som kompensation for flyrejser, bliver vi trætte, for det er forkert«, siger han.
Derefter går Kåre Press-Kristensen videre til den anden forhindring for at benytte skovfonden til klimakompensation: at CO2-optaget i en dansk skovfond bliver talt med i to klimaregnskaber. Både hos den borger, som køber CO2-gevinsten fra træerne til at kompensere for udslippet fra en flyrejse. Og hos den danske stat, hvor den indgår i målsætningen om at reducere CO2-udslippet med 70 procent i 2030.
»Den skov, jeg køber for at reducere udslippet fra mine flyveture, kan ikke også sænke Danmarks udledning. Det er enten-eller«, siger Kåre Press-Kristensen.
Økonomiprofessor og tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen fastslår, at hvis private skal købe kompensationer i skovfonden, skal de lægges oven i regeringens målsætning.
»Ellers skubber vi blot noget af regningen for omstillingen over på de mest idealistiske og betalingsvillige borgere, mens resten slipper billigere«, siger han.
Klimaminister Dan Jørgensen svarer i en mail ikke direkte på kritikken af, at det tager for lang tid for dansk skov at vokse op. Han henviser til, at den konkrete model for skovfonden endnu ikke er på plads, og at »reduktioner fra skovfonden skal vurderes ud fra de videnskabelige metoder«.
Ministeren afviser derimod klokkeklart at udvide det danske klimamål, selv om private bidrager til skovfonden.
»Målsætningen er meget ambitiøs, og vi skal have alle aktører og mulige tiltag i sving for at nå den. Det er altså ikke forventningen, at skovfonden kan levere CO2-reduktioner, der ligger ud over vores målsætning om 70 procents reduktion i 2030«, skriver klimaministeren.
fortsæt med at læse
