Fedtfodring og hurtigere udslusning af gylle. Nyere teknologi og bedre metoder i driften. Og marginaljorder, der opgives og får lov at vende tilbage til en mere naturlig tilstand.
Det er nogle af instrumenterne i regeringens forslag til en reduktion af landbrugets CO2-udslip.
Den opererer med en lang række tiltag, der tilsammen skal nå målet. Tiltag, som regeringen fremlægger onsdag klokken 11.00 og som Politiken er i besiddelse af dele af.
Vel at mærke tiltag, der på forhånd er blevet mødt af betydelig kritik af regeringens støttepartier i SF, Enhedslisten og de radikale.
Det handler blandt andet om, at lavbundsjorder skal tages ud af drift, at der rejses mere privat skov og at der indføres nye, grønne krav i EU’s fælles landbrugspolitik.
Der skal også ses på, om det er muligt at nå målet gennem tekniske forbedringer, blandt andet i håndteringen af gylle og gødning.
Vandmiljøet kan have brug for mere
Et centralt punkt er kvælstofudledningen fra landbruget. Der skal gøres indsatser for at nedbringe den med yderligere 10.400 ton. Det skal ske gennem regulering, der indfases efter 2025. Derudover kommer frivillige indsatser for for eksempel vådområder.
Spørgsmålet er, om det er en tilstrækkelig indsats. Aarhus Universitet har beregnet, at Danmark for at leve op til EU’s krav til vandet skal mindske udledningerne af kvælstof til kystvandene med 15.000 ton. Det er en omstændighed, regeringen selv fremhæver i sin plan.
Men det fremgår også, at den resterende indsats håndteres om tre-fire år, når man begynder at se nærmere på effekten af de allerede vedtagne tiltag.
Nyt opgør om landbrugets kvælstofudledning er lige om hjørnet i 2021En bred indsats
Derudover fremhæves flere skridt mod målet:
Lavbundsjorder og randarealer udtages. Mindst 88.500 hektar skal lægges brak eller vådgøres, som det hedder.
Der afsættes 3,8 mia. kr. fra EU’s landbrugspolitik til indsatsen, så 50.500 hektar vådgøres og 38.000 braklægges.
Klimarådet: At lade drænede marker blive våde igen er det billigste klimatiltag i landbrugetØkologien skal fordobles, blandt andet gennem forhøjede satser for arealstøtte.
Det indgår også, at regeringen vil afsætte 700 millioner kroner til forskning og udvikling af miljøvenlige tiltag inden for landbruget.
Det kan for eksempel være udvikling af teknologier som pyrolyse, der omdanner landbrugets restprodukter til brændstof og såkaldt biokul, der kan sikre, at CO2’en kan lagres i jorden.
En anden mulighed er tilsætningsstoffer i foderet og bedre håndtering af gylle og gødning, der ventes at kunne give en reduktion på omtrent fire millioner ton. Et fodertilsætningsstof ventes inden længe at kunne mindske mængden af den metan, køerne sender ud med den normale tarmafgasning. Det kan føre til, at udledningen fra malkevæg kan mindskes med 30-40 procent, forudses det.
Hvad angår gyllen, så er der potentiale til at mindske udledningerne ved hjælp af tilsætningsstoffer og ændrede indretninger af staldene.
Græs skal fremmes som foder
Der ses også på raffinering af græs, så det kan erstatte import af soja. Det også vil kunne gives til svin og høns og har den fordel, at det er godt for klimaet, hvis marker omlægges fra korn og majs til græs. Det øger selvforsyningen for dansk landbrug og kan betyde, at afhængigheden af importeret soja falder. Det mindsker risikoen for, at dansk landbrug bidrager til afskovning.
Der vil blive skruet på håndteringen af landbrugsstøtten, så den i stigende grad gør til grønne indsatser.
Generationsskifte skal hjælpes på vej
Et særligt tiltag handler om landmændene. Gennemsnitsalderen er 56 år. Den gennemsnitlige bedrift har en gæld på 27 millioner kroner og det årlige overskud er i gennemsnit 100.000 kroner. Det er et udsat erhverv, der til gengæld beskæftiger i omegnen af 125.000 arbejdspladser.
For at fremme generationsskiftet vil regeringen afsætte 129 millioner kroner til en etableringsordning for unge. Samtidig skal der skabes nye finansieringsløsninger, der kan hjælpe dem på vej og så skal der ses på nye forpagtningsmodeller.
På forhånd var det afsløret, at tiltagene skal sænke landbrugssektorens udslip af CO2 med 6,6 millioner ton - oven i den halve million ton, der allerede er taget beslutning om.
Dermed skal faldet gerne være på i alt 7,1 millioner ton i 2030. På det tidspunkt skal Danmarks udledninger af klimagassen være mindsket med 70 procent sammenlignet med 1990.
Kritiske støttepartier
Op til fremlæggelsen af planen har regeringens støttepartier været særdeles kritiske over for udspillet. Enhedslistens klimaordfører Peder Hvelplund har betegnet det som »et oppustet fatamorgana«, de radikales landbrugsordfører Zenia Stampe siger, at »langt størstedelen er ønsketænkning« og Signe Munk, klimaordfører fra SF, kaldte på forhånd det hele for »et skrabet udspil«.
Men i regeringens udspil forsvares indsatsen.
Den fremhæver blandt andet, at reduktionsbehovet er halveret på blot et år takket være en række politiske aftaler, der reducerer de fremtidige udledninger. Forventningen om, hvad der udledes i 2030, er faldet, så nedgangen når 55 procent af den mængde, der blev udledt i 1990. Klimaloven lægger op til en 70 procents reduktion.
fortsæt med at læse
