0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klimatopmøde

Der mangler 20 mia. dollar: EU beder rige skrue op for klimabistand

Der mangler omkring 20 milliarder dollar årligt, før mål om klimabistand til fattige lande er i mål.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vi have de rige lande til lommerne, så målet om at donere 100 mia. dollar i klimabistand til fattige lande kan nås.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rige lande skal øge deres klimafinansiering ved klimatopmødet COP26, som finder sted de kommende uger i Glasgow, Skotland. Sådan lyder opfordringen fra EU-Kommissionen i en erklæring torsdag.

De udviklede lande skal øge deres klimafinansiering, så målet om 100 milliarder dollar årligt i klimabistand til fattige lande kan opnås, lyder det. Som det står nu, mangler der omkring 20 milliarder dollar, selv når man tæller alt med af lån og tilskud.

»Vi har lovet at levere 100 milliarder dollar om året til de mindst udviklede og mest sårbare lande. Vi er nødt til at levere«, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde torsdag.

Hun tilføjer, at det er lovende, at en nyligt fremlagt plan viser, at klimabistanden vil overstige de 100 milliarder dollar efter 2023. Det er til gengæld også først i 2023, at man forventer at nå i mål med løftet om 100 milliarder årligt. Det er med tre års forsinkelse. Den oprindelige plan var, at de mange penge skulle leveres årligt i årene 2020-2025.

»Vi gør fremgang. Men vi skal gøre mere. De 100 milliarder dollar skal leveres allerede næste år. Vi skal gøre meget for at lukke hullet. EU er allerede den største bidrager med 25 milliarder dollar om året. Jeg forventer, at det tal stiger«, siger Ursula von der Leyen.

Klimatopmødet skydes i gang mandag og tirsdag i næste uge, hvor stats- og regeringschefer fra hele verden er samlet i Glasgow. Også Ursula von der Leyen vil være stede disse dage, hvor hun repræsenterer EU-Kommissionen. EU’s klimachef, klimakommissær Frans Timmermans, deltager også ved COP26, hvor han er i spidsen for EU’s hold af forhandlere.

Ud over klimafinansiering er nye og mere ambitiøse reduktionsmål fra de 195 lande, som har underskrevet Parisaftalen, også centralt ved klimatopmødet. De afsluttende forhandlinger om klimaindsatsen bliver indledt 12. november, når ngo’er, ministre og øvrige parter har haft små to uger til at vende og dreje de vigtigste emner inden for klimaområdet.

ritzau