Mindst 600 kæmpevindmøller på højde med Storebæltsbroens pyloner, der kan producere strøm til 14 millioner husstande. Samlet pris: Et stykke over 100 milliarder kroner.
Alle dimensioner er enorme i den aftale, som regering og et bredt flertal i Folketinget indgik tirsdag aften. Aftalen er SVM-regeringens første klimapolitiske svendestykke og kan for en tid afbøde den byge af kritik, som grønne organisationer og tidligere støttepartier sender mod regeringen og klimaminister Lars Aagaard (M).




























