Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: KOFOD LASSE
Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ejeren af landets mest omstridte stykke jord: »Fuglene er da ikke blevet skræmt væk af boringen endnu«

Landmanden Kristian Jensen er ikke bekymret over boringerne efter skifergas

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det blæser lidt, da Pia Olsen Dyhr møder Kristian Jensen, så politikeren og landmanden søger i læ bag nogle træer.

»Her har vi også en dejlig udsigt over til boringen«, driller Kristian Jensen.

Han har drevet gården på Ovnstrupvej i Dybvad, siden han i 1993 overtog den fra sin mor. I fire generationer har familien pløjet jorden, men Kristian Jensen er den første, der har givet lov til at udnytte undergrunden. Og det har gjort ham til landets måske mest kontroversielle jordejer. Det er nemlig ham, der udlejer to hektar land til det franske oliefirma Total, der nu undersøger, om der er basis for at bore efter skifergas i området.

SF’s formand er på besøg for at opleve boringen med egne øjne. Hun vil standse projektet.

»Jeg er jo lidt bekymret for det radioaktive affald«, som Pia Olsen Dyhr forklarer Kristian Jensen.

Landmanden slår fast, at han ikke har nogen teknisk indsigt. Men han ved noget om at få godkendelser hos myndighederne.

»Jeg driver landbrug og har 700 svin. Med alle de spørgsmål, vi skal svare på, ved jeg, at godkendelser ikke kommer af sig selv. Hvis myndighederne tror på, at det er forsvarligt, så stoler jeg på det«, konstaterer han.

»Jamen, jeg er da glad for, at du stoler på myndighederne. Men vi synes, der mangler præcise regler om, hvordan det her skal foregå«, siger Pia Olsen Dyhr.

»Det er derfor, vi skal have en lov om udvinding af skifergas«.

Totalt til grin

Boretårnet i Dybvad er beskyttet af et hegn, og vagter passer på, at ingen smutter gennem porten sammen med en lastbil på vej ind eller ud.

Alligevel lykkedes det for nylig en flok aktivister at kravle op i tårnet og forsinke arbejdet en smule, inden de blev sultne og kravlede ned. Men den seneste forsinkelse er Total selv skyld i. Selskabet anvendte et kemikalie, som det ikke havde beskrevet i sin ansøgning, og derfor blev boringen forsinket med en uge.

Det var en lille sejr for Aage Olsen, som holder til i en interimistisk lejr lige på den anden side af landevejen.

»Men jeg er nu ikke sikker på, at de stoppede med at bore. De skulle vist lige 10 meter dybere ned«, siger Aage Olsen.

»Det er absurd, hvis det er rigtigt. Total er jo ikke ligefrem kendt for at være den pæne dreng i klassen«, siger Pia Olsen Dyhr.

En lille gruppe aktivister med Aage Olsen i spidsen har slået sig ned i en campingvogn og et træskur, der fungerer som køkken med både elkomfur og en brændeovn. Strømmen kommer fra solceller på taget. På facaden hænger en stribe træskilte, som aktivisterne kan gribe, når de skal hen for at demonstrere. »Stop totalskaden«, står der på et af dem. »Totalt til grin« på et andet.

I dag er 61-årige Aage Olsen alene på skansen, men hver eftermiddag dukker flere aktivister op for at synge protestsange foran porten til boringen. Nogle gange gennemfører de også blokader, og så kommer politiet fra Frederikshavn forbi.

»Det er dobbeltmoralsk, at staten giver tilladelse til at bore efter skifergas, når man samtidig har et mål om, at vi skal være helt fossilfri«, siger Aage Olsen, og det giver partilederen ham ret i.

Han har en fortid i Folkebevægelsen mod EU og faglige bevægelser og bor selv 14 kilometer fra boringen.

»Jeg var med til at arrangere de første protester. Så blev jeg suget ind i det, og til sidst smed jeg en sovepose ind i et telt herude«, fortæller han.

Vindmøller udløste protester

Landmanden Kristian Jensen har intet imod aktivisterne.

»Når vi ser, hvordan det går med ham Putin, så er det jo godt, at vi kan mene noget forskelligt. Vi har altid snakket ordentligt med hinanden«, siger han.

Landmanden bruger selv strøm for 40.000 kroner om året, så han kan godt se fornuften i at søge efter dansk gas, sådan at Danmark kan være selvforsynende, indtil den vedvarende energi er udbygget.

Han bliver efter eget udsagn ikke rig af at leje jord ud til Total; det giver kun en smule mere, end hvad han kunne tjene på at forpagte jorden ud. Og han har bestemt ikke noget imod vindmøller.

»Jeg ville hjertens gerne opføre en vindmølle«, siger han.

Men da nogle naboer for nogle år siden ville opføre tre møller nogle kilometer herfra, brød en proteststorm løs.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det får protesterne mod Total til at blegne i sammenligning«, siger Kristian Jensen.

Naboerne var bange for larmen, og for at møllerne ville gøre dem syge. Så projektet blev droppet.

Biogas måtte opgives

Nøjagtig det samme skete med det biogasanlæg, der ellers var planlagt i Øster Vraa, otte kilometer væk.

Sådan et anlæg kunne være en kæmpe fordel for landmænd som Kristian Jensen. Hans gylle fra gården kunne omdannes til biogas, der kunne bruges til opvarmning eller i byens busser. Den afgassede gylle kunne så bruges på jorden – og den vil både være lugtfri og have højere gødningseffekt.

»Det er lidt dobbeltmoralsk: vi vil gerne have energi, men helst ikke der, hvor vi selv bor«, konstaterer den 51-årige landmand.

Pia Olsen Dyhr synes ikke, det står helt så slemt til.

»Vi får alligevel 50 procent af vores el fra vind i 2020, og det siger en del om potentialet. Derfor er den den vej, vi skal gå. Både af hensyn til miljøet og af hensyn til klimaet skal vi sige nej til fracking«, siger hun.

Men i Dybvad er realiteten jo, at folkelige protester har haft held til at standse både vindmøller og et biogasanlæg. Viser det ikke, at det er nemt at være imod?

»Jo, og vi er ikke teknologiforskrækkede. Men der er ting, der så stupide at gøre, at man ikke skal gøre det«.

En anden nabo til boringen er tømrermester Kim Jensen. Sammen med nogle ansatte er han ved at lægge sidste hånd på nogle skure med informationstavler om skifergas – en opgave, han har fået af Total.

»Men det er nu ikke derfor, jeg går ind for projektet. Jeg er sådan indstillet, at man ikke kan være imod alt nyt. Vi vil gerne leve, som vi gør, og vi vil gerne bruge energi«, siger han.

Men fuglene synger stadig

Og så henviser han lige som landmanden til Ruslands præsident:

»Min største frygt er, at vi kan blive nødt til at købe vores gas fra Putin«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pia Olsen Dyhr og tømreren må nøjes med at enes om at være uenige.

»Jeg er helt overbevist om, at fracking er skidt. Det tankevækkende er, at der faktisk ikke er nogen, der er overbeviste om miljøkonsekvenserne, og det er måske klogt at finde ud af, inden man laver sådan nogle eksperimenter«, siger hun.

Solen kigger frem bag skyerne, og pludselig kan man også høre fuglene synge. Pia Olsen Dyhr bemærker, at det er ret idyllisk. Kristian Jensen kigger på boretårnet, så på politikeren:

»Ja, fuglene er da ikke blevet skræmt væk af boringen endnu«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden