Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
OLESEN PETER HOVE
Foto: OLESEN PETER HOVE
Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

2050-redaktør: Bilafgifter er hasteopgave for ny regering

Der er rekordmange biler i Danmark, men statens indtægter fra biler styrtdykker

Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tænk på din barndoms bilkort.

Nu sidder du med et kort med tre virkelig dårlige tal:

2,3 millioner. 8 milliarder. Og 0 – et rundt nul.

Det første er antallet af personbiler i Danmark, og det har aldrig været højere. Faktisk har kurven peget rakt op i luften de sidste fem år, på trods af økonomisk krise og smalhals.

Det andet er faldet i statens provenu fra registreringsafgiften siden 2007. Statens indtægter fra afgifter på nye biler er faldet med en tredjedel, selv om antallet af biler er vokset markant.

Det sidste tal – det runde nul – er ændringen i CO2-udledningen fra personbiler i Danmark i samme periode. De kloge slås lidt om, hvorvidt det er et stort eller et lille nul, men bundlinjen er, at der udledes omtrent lige så meget CO2 fra danske biler i dag som i 2007.

Tilsammen fortæller de tre tal historien om en politik, der er slået fejl. Og om, hvordan ufleksible grønne incitamenter kan virke alt for godt – uden at opfylde deres egentlige formål.

Reformen virkede – for godt

Da den daværende VK-regering gennemførte en reform af registreringsafgiften i 2007, var det et erklæret mål, at det skulle føre til en reduktion i CO2-udledningen fra danske biler. Regeringen skønnede selv, at forslaget ville være provenuneutralt – altså at statens indtægter fra bilafgifter ville være omtrent uændrede.

Metoden var markant lavere afgifter på biler, der kører langt på literen. Der blev indført en rabat på 4.000 kroner i registreringsafgiften for hver kilometer, en bil kan køre på literen over en bestemt grænse. For benzinbiler er det 16 km/l, for dieselbiler 18 km/l. Det betød, at små brændstoføkonomiske biler blev markant billigere at købe.

Elbiler øger presset på kassen

Siden 2007 har ny teknologi imidlertid betydet, at nye biler generelt kører længere på literen. Allerede i 2012 var det sådan, at mindst 90 procent af alle biler kørte så langt på literen, at de opnåede rabat på registreringsafgiften. For små biler er brændstoføkonomien nu så god, at de kun betaler den mindst mulige afgift på 20.000 kroner.

Derfor er der solgt markant flere biler i Danmark, trods krisen. Mange har pludselig fået råd til at købe en bil – eller en bil nummer 2. Med det øgede antal biler køres der også flere kilometer, og derfor er den samlede udledning fra den danske bilpark stort set uændret, selv om hver enkelt bil nu kører længere på literen. Samtidig er provenuet fra registreringsafgiften styrtdykket fra 24,3 mia. kr. i 2007 til 15,7 i 2014.

Den effekt ventes ifølge Finansministeriet at vare ved, samtidig med at det stigende salg af afgiftsfrie elbiler presser provenuet yderligere ned.

Skattelettelse til bilejer

På den måde er bilafgifterne blevet et eksempel på, hvor galt det kan gå med grønne omlægninger, hvis de ikke løbende tilpasses til virkeligheden.

De lavere indtægter fra bilafgifter fungerer reelt som en skattelettelse til danske bilejere – hårdt tiltrængt vil mange bilister sikkert mene, men ikke desto mindre skal velfærdsstaten finde pengene et andet sted. Jo mere danskerne gør, som politikerne beder dem om – altså køber små, miljøvenlige biler – jo større bliver problemet for statskassen.

Alt det kunne selvsagt være en pris, politikerne valgte at betale med åbne øjne, hvis de samtidig kunne pege på, at Danmark havde reduceret sit CO2-udslip og dermed taget lidt af presset fra klimaudfordringen. Men ikke engang det mål er opfyldt.

Uanset farven har den næste regering en hasteopgave med at få indrettet de danske bilafgifter til nye tider.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden