Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: BORBERG THOMAS
Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dit liv er 31 millioner kroner værd

Hidtil har et menneskeliv i Danmark været takseret til omkring 17 millioner i de samfundsøkonomiske regnestykker. Men det er alt for billigt, siger Det Miljøøkonomiske Råd, som foreslår prisen hævet til cirka det dobbelte.

Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor meget er dit liv værd i kroner og øre?

Du tror måske ikke, dit liv har en pris. Men dér tager du helt fejl, for i mange samfundsøkonomiske beregninger bruger man et beløb i kroner og øre til at vurdere, om en bestemt investering – for eksempel i trafiksikkerhed eller sundhedsforebyggelse – giver det rigtige afkast.

Det kaldes »værdien af statistisk liv« og den har økonomerne hidtil sat til cirka 17 millioner for et dansk liv. Men det er alt for lavt, mener Det Miljøøkonomiske Råd. De anbefaler i en ny rapport, at værdien fremover sættes til 31 millioner, eller knap det dobbelte.

Og det er langt fra et ligegyldigt teoretisk tal.

Vi skal også kunne diskutere, hvor mange ressourcer samfundet vil bruge på at redde et liv

»Når man øger værdien af statistisk liv, betyder det at projekter, der f.eks. reducerer luftforureningen og øger trafiksikkerheden, bedre kan betale sig«, udtaler miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen i en pressemeddelelse.

Professor i miljøpolitik og økonomi Mikael Skou Andersen fra Aarhus Universitet har længe arbejdet med begrebet og finder signalet vigtigt.

»Man skal ikke undervurdere betydningen af, at Det Miljøøkonomiske Råd siger, at der er blevet regnet med forkerte værdier. Det er noget, økonomer i hele centraladministrationen vil lytte til«, siger han.

Værdien af statistisk liv, eller VSL, er ifølge Mikael Skou Andersen, »krumtappen i alle samfundsøkonomiske beregninger af sundhed, trafik og miljø«.

Når der for eksempel skal investeres i tiltag, der forbedrer trafiksikkerheden, er det ikke nok at se på de direkte omkostninger til f.eks. nye vejanlæg. Man er også nødt til at opgøre gevinsterne i form af færre trafikuheld, og dertil har man brug for at kunne sætte en pris på værdien af menneskeliv og sparede leveår.

Hvor meget vil du betale?

Det Miljøøkonomiske Råd bygger sit nye, højere tal på en undersøgelse, hvor 2000 danskere mellem 18 og 80 år er blevet spurgt, hvor meget de er villige til at betale for at mindske risikoen for at dø i trafikken. Ud fra svarene beregner man værdien af et statistisk liv.

Og når den værdi stiger til næsten det dobbelte, bliver det også en dobbelt så god forretning for samfundet at investere i miljø, sundhed og trafiksikkerhed.

Undersøgelsen rammer nogenlunde samme tal som den nyeste danske beregning, som professor Dorte Gyrd-Hansen fra Center for Sundhedsøkonomisk forskning ved Syddansk Universitet har stået i spidsen for. Hendes studie når frem til en værdi på cirka 35 millioner kr.

Dorte Gyrd-Hansen forklarer, hvorfor det er relevant at lave sådanne beregninger

»Vi sætter jo pris på alt muligt andet her i tilværelsen. Når du går i supermarkedet, skal du betale for varerne, så vi skal også kunne diskutere, hvor mange ressourcer samfundet vil bruge på at redde et liv«, siger hun.

Undersøgelsen foregår dog ikke ved, at man spørger folk, hvor meget de er villige til at betale for at undgå at dø i morgen, forklarer hun.

»Det er ikke, når vi står foran døden, men når vi lever livet og står overfor at skulle reducere forskellige risisci«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man kan for eksempel spørge 1000 mennesker, hvor meget de er villige til at betale for at reducere risikoen med en tusindedel for at dø af madforgiftning, en trafikulykke eller kræft. Ud fra gennemsnittet kan man så beregne værdien af et statistisk liv.

Tallet er nyttigt, når der skal prioriteres, hvor samfundet bedst kan anvende sine penge. Skal der bygges en ny rundkørsel til 100 millioner, eller er det bedre at give pengene til at forebygge kræft?

»Vi stemmer på noget, når vi udtrykker vores betalingsvilje, og selv om det nominelt udtrykkes i kroner er det en måde at måle nytte på og maksimere den velfærd og lykke, vi kan generere i samfundet«, siger hun.

Hvordan indregner man så, at mange mennesker villigt betaler for ting, der øger deres risiko for at dø – rødvin, cigaretter og hurtige biler for eksempel?

»Haha, ja det er måske fordi nydelsen overstiger risikoen, og den har også en værdi. På samme måde kan man sige, at hvis alle fartgrænser blev nedsat til 50 km/t, ville vi undgå alle trafikulykker. Men det ville give en stor negativ nytteværdi, fordi vi skulle bruge mange flere timer på transport«, siger hun.

Forskel på menneskeliv

Et andet svært spørgsmål er, om alle menneskeliv har samme økonomiske værdi.

Ved nogle miljøberegninger bruger man typisk en lavere værdi for dødsfald end ved trafikulykker, fortæller Mikael Skou Andersen.

»Når det kommer til luftforurening justerer man tallet nedad, fordi det typisk er ældre personer, der dør. De mister måske ti leveår, hvor trafikofre i gennemsnit mister 40 leveår«, siger han.

»Men det er en kæmpe diskussion. Og jeg er selv efterhånden nået frem til, at det er problematisk at justere ned. For jo ældre man bliver, jo mere værdifulde bliver måske de få leveår, man har tilbage«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et andet dilemma er, om fattige menneskers liv er lige så meget værd som de riges, når nu de rige sikkert både vil og kan betale mere for at mindske en risiko for at dø.

»I Danmark er uligheden ikke så dramatisk, at det for alvor påvirker regnestykket. Men i klimarapporter, hvor man skal beregne omkostningerne ved den globale opvarmning, står man i dilemmaet om en inders menneskeliv tillægges samme værdi som en europæers«, siger Mikael Skou Andersen.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Dorrit Saietz eller 2050, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden