Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mie BRINKMANN
Foto: Mie BRINKMANN

Cement. Hele 5 procent af det globale CO2-udslip stammer fra produktion af cement, som er en vigtig bestanddel af beton.

Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når affald bliver til guld

Genbrug kan være mange ting – at brænde affald eller bruge det til opfyldning er den laveste form.

Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det handler om at upcycle i stedet for at downcycle.

Desværre er der endnu ikke opfundet et godt dansk ord, der dækker. Men det går altså ud på, at gøre affaldsmaterialer mere værd i stedet for mindre.

»De danske genbrugsstatistikker ser jo fine ud, men det er fordi vi downcykler og for eksempel lægger knust beton under vejene og store bygningsanlæg, hvor man lige så godt kunne bruge sand og grus«, siger Lisbeth M. Ottosen, nytiltrådt professor i anvendelse af sekundære ressourcer i byggematerialer ved DTU Byg, hvor hun leder projektet ZeroWaste.

Hun betegner Lendager Groups arbejde med genbrugsmaterialer som »et helt fantastisk og utroligt spændende initiativ«.

At bruge beton som opfyldningsmateriale er nemlig ikke noget at prale af.

»Det giver den laveste værdi bortset fra deponering. Og det kunne være interessant hvis man i stedet kunne bruge beton fra en nedrevet væg til noget andet i et nyt byggeri«, siger hun.

LÆS MERE:

På DTU Byg arbejder hun med sit team på at genanvende noget af det mest besværlige affald, der findes, nemlig aske fra forbrændingsanlæg i kraftværker. Alene i Danmark producerer vi 100.000 ton årligt af den såkaldte flyveaske, som ofte indeholder så store mængder giftige tungmetaller, at det koster penge at komme af med det.

Store partier asker sendes til udlandet, hvor det bruges til ’opfyldning i miner’ – det er nemlig ikke tilladt at sende affald til udlandet med henblik på ren deponi.

Men hvis man kan genindvinde de værdifulde tungmetaller, kan asken bruges til at fremstille ny beton. Den kan iblandes cement, som er et af de mest energikrævende og klimaforurenende materialer i verden – hele 5 procent af de globale CO2-udslip stammer fra cementproduktion.

»Det er jo enorme mængder CO2 der kunne spares blot ved at erstatte nogle få procent af cementen med aske. Og som ekstra gevinst kan man få beton i de fineste røde farvenuancer, lige fra den røde, varme farve, vi kender fra tegl til en bleg rosa«, fortæller Lisbeth M. Ottosen.

DTU-projektet har ligefrem ansat en designer for at udvikle den æstetiske side af det ny materiale. Der skal nemlig mere end ingeniørkundskaber til for at nytænke hele den måde, vi bygger og bruger materialer på, siger hun.

»Der er en stor idérigdom i arkitektverdenen lige nu, hvor man for alvor begynder at tænke alternativt. Det blomstrer, og man hører hele tiden om spændende tiltag og ideer. Vi kan ikke bare gøre som vi plejer. Hvis vi altid skal lave gulvene og væggene på samme måde, kommer vi aldrig videre. Og det her er et strålende eksempel på kreative mennesker, der tænker ud af boksen«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Dorrit Saietz eller 2050, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden