Lyt til artiklen
Da jeg besøger det bogstavelig talt grønne hus, en lille måned inden det officielt indvies, myldrer det ud med 7-8-årige skolebørn, det første hold, der har været på besøg. En elev spørger, hvad jeg skal. Jeg er kommet for at skrive om Haver til Maver-huset, siger jeg, og hun udbryder spontant: »Det er det flotteste hus, jeg har set«.
Og jeg forstår hendes begejstring. Der virker trygt. Det er et træhus, der giver én et varmt kram. Facaden er trukket tilbage ved indgangsdøren, så den er overdækket, og når man kommer ind, mødes man af et trapperum klædt i varm fyrretræsfiner over et gulv med rødbrune terrakottafliser. Sikke en velkomst.
