Et skakternet marmorgulv. Store korintiske søjler med gyldne detaljer. Guld- og krystallysekroner i et guldbelagt kassetteloft. Guldstole og guldtallerkener.
Den guld-hvide æstetik er gennemgående i præsident Trumps planer for en ny, enorm balsal ved Det Hvide Hus. En mere end 8.000 kvadratmeter stor bygning med plads til 650 gæster, som kommer til at koste omkring 1,4 milliarder kroner at opføre.
En sådan balsal har været ønsket ved Det Hvide Hus i mere end 150 år, har Donald Trump forklaret byggeriet over for journalister. Ifølge den amerikanske præsident har Det Hvide Hus nemlig ikke plads nok til store begivenheder og til at huse statsoverhoveder og andre fornemme gæster.
»Jeg er god til at bygge ting, og vi vil bygge hurtigt og til tiden. Det vil blive smukt og topklasse«, lød det fra Trump, der ifølge CNN desuden påpegede, at bygningen vil fjerne behovet for at skulle indlogere gæster i telte ved statsbesøg.
»Når det regner, er det en katastrofe«, sagde han.
»Folk, der sjosker ned til teltet i regnen – det er ikke et kønt syn, kvinderne i deres smukke aftenkjoler med håret sat op, og så er de helt gennemblødte, når de når derhen«.
Byggeriet skal begynde til september, og balsalen skal stå færdig, »længe før« Trump rykker ud af præsidentembedet i 2029. Ifølge præsidenten vil det ske i »total respekt for den eksisterende bygning«, som Trump fremhæver som sit yndlingssted.
En stram tidsplan
Flere eksperter udtrykker dog bekymring over Trumps planer til The New York Times.
»Det kan komme til at gøre skade på bygningen som helhed«, siger professor i amerikanske studier på George Washington University, Richard Longstreth, der frygter et projekt i den størrelsesorden.
Også professor i historisk bevaring ved University of Mary Washington, Michael Spencer, har »ret lave« forventninger til, om man vil tage de forbehold, der skal til for at bygge så tæt på en historisk bygning:
»I det her særlige tilfælde har vi en masse stærke personligheder, som står helt uden en forpligtelse til virkelig at følge den bedste praksis, som bevaring fordrer«.
Særligt den stramme tidsplan for opførelsen af balsalen bekymrer Jonathan Jarvis, der er tidligere chef for National Park Service, som står for at holde Det Hvide Hus. Ifølge ham er det en »kompliceret proces« at bygge ved Det Hvide Hus, fordi der er meget mere at tage højde for end ved et almindeligt byggeri.
»Det er Det Hvide Hus – det skal kunne overleve terrorangreb«, siger han og påpeger, at alle trin i processen bliver nødt til at blive evalueret for at sikre, at intet »bliver kompromitteret arkitektonisk eller sikkerhedsmæssigt«.
Ifølge pressechef i Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, vil den amerikanske sikkerhedstjeneste sørge for de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Trumps Hvide Hus
Siden Donald Trump genindtog Det Hvide Hus i januar, har han indledt et arbejde for at »forskønne« de statsejede bygninger i en »klassisk arkitektonisk stil«.
Han har nyistandsat Det Ovale Kontor, som også er blevet gyldent udsmykket, og i palæets Rosenhave har præsidenten skiftet græsplænen ud med fliser.
Ifølge The New York Times er det fortsat uklart, om Det Hvide Hus’ egen komité, der rådgiver om bevarelse og fortolkning af bygningens karakter, er kommet med anbefalinger eller har rejst bekymring om balsalsbyggeriet. Til BBC udtaler Leslie Greene Bowman, som har tjent under en række tidligere præsidenter i komitéen, at Det Hvide Hus har tradition for at imødekomme de skiftende behov hos nationens præsidenter.
»Jeg håber og stoler på, at hvilke som helst foreslåede ændringer vil ære og bevare de eksisterende vægge, der har været vidne til så meget historie«, siger hun.
Ved præsentationen af byggeriet fortalte Leavitt, at Trump selv og »andre donorer« har forpligtet sig til at donere midlerne til at bygge balsalen. Det er dog fortsat uklart, hvilke donorer der er tale om.
fortsæt med at læse
