0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
ONV
Foto: ONV

Sensibilitet. Der sker noget med kvaliteten, når bygherren bruger naturskiferpå facaden fremfor det mere livløse aluminium som i København.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Seriefremstillede huse udgør gedigen arkitektur

ONV Arkitekter forener variation med rimelig kvalitet til billige penge.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På en eksponeret grund ud til Amager Fælledvej mellem DR Byen og Urbanplanen er vokset en gårdkarre frem i en beklædning af skinnende grå aluminium.

Signalgården hedder den, og når solen skinner, er det et passende navn. Det er en af de grunde, der var udpeget til Ritt Bjerregårds billige boliger, men nu er de blevet realiseret af Boligforeningen 3B.

LÆS OGSÅ

De matte grå aluminiumsplader er i mine øjne et lidt fersk og kedeligt facademateriale, men her bliver de fint kontrasteret af en træbeklædning på alle overdækkede indgangspartier. Når man kommer tæt på bygningen, bliver den blød.

Det fire etager høje hus er helt uden opgange, for det er slet ikke en almindelig københavnsk karrebebyggelse. Det er otte rækkehuse, der er stablet oven på hinanden og udlagt som fire længer, tegnet af ONV Arkitekter.
Elsker rækkehuse

Tegnestuens stifter og leder Søren Rasmussen elsker nemlig rækkehuse, hvor man bor side om side med sin naboer og har et udendørs fællesskab, når man ankommer til og går fra sin bolig. Og da indgangen til de øverste huse kun ligger på første sal, behøver man ikke at etablere elevator, som er både dyrt at anskaffe og vedligeholde.

Indenfor er der gedigne gennemlyste boliger, hvor man godt kan mærke, at hver etage i princippet er en bred container. Det er aflange æsker, som bliver delt på midten af indre trappe og baderum.

Tegnestuen ONV Arkitekter har gennem tolv år udviklet dette byggeprincip, hvor de arbejder med rumstore træelementer. Deres huse bygges i tørvejr på fabrik og transporteres til byggepladsen, hvor de stables og beklædes med et facademateriale. Det er både en meget bæredygtig og meget billig fremstillingsform.

Arkitektur behøver ikke være helt unik for at være god. Faktisk er det måske en fordel for hverdagsbyggeriet, hvis det ikke skal opfindes forfra hver gang.

I Hvidovre, Køge, Herlev og Mårslet har tegnestuen med samme princip under det omfattende projekt Almenbolig+ skabt større forstadsbebyggelser i to og tre etager. I Hvidovre er der ikke fladt tag, men saddeltag med solfangere, ovenlys og ventilationskasser, der møblerer taget, så det får karakter.

Her er vi ude i forstaden med god plads, og bebyggelsen er derfor udlagt mere åbent med større haver og store fælles arealer. Men den helt store forskel fra Signalgården stammer fra facadebeklædningen i naturskifer. Materialet har så stor en rigdom i sin overflade og spiller så meget med lyset, at selv store vægflader aldrig bliver triste.
Universelle krav

Det er et krav til al arkitektur, at det gælder om at få så meget ekstraværdi ud af pengene som muligt, men det bliver ikke nemmere, når man som her skal bygge lejeboliger på over 100 kvadratmeter, der skal kunne lejes ud for omkring 7.000 kroner om måneden.

Når man bygger på denne måde i færdige rumstore elementer, er variationsmulighederne selvfølgelig begrænsede, men der kommer meget ud af de små forskydninger i beliggenheden og af at læse kvarteret rigtigt.

Således har tegnestuen i Grøndalsvænge skabt den hidtil nok mest vellykkede af alle sine almene boligbebyggelser, til trods for at man her har benyttet den allerkedeligste facadebeklædning, en sort eternitplade, der allerede efter et år i sol og regn er falmet og misfarvet. Den vil blive skiftet ud med en tilsvarende, men bedre plade.

Kvaliteten stammer fra, at stængerne med to- og treetages rækkehuse er udlagt med meget stor tæthed. Det skaber nogle meget intime fællesrum, hvor man umiddelbart føler et større ansvar for hinanden og mellemrummet, end man gør ude i de rummeligere forstæder, Hvidovre og Herlev.

LÆS OGSÅ

I Grøndalsvænge er vi nærmere centrum, og bebyggelsen afspejler det.

Afgørende for fornemmelsen af denne bebyggelses høje kvalitet er bearbejdelsen af mellemrummene, som landskabsarkitekterne Bang og Linnet/Algren og Bruun har taget sig af.

Lyse betonstier støbt på stedet giver en noget finere materialefornemmelse og et mere helstøbt greb om udearealerne end f.eks. den generiske belægning af betonsten, der omgiver Signalgården på Amager Fælledvej.

Selv når man bygger så billigt som her, er de små ekstraudgifter til fin landskabelig bearbejdning altid givet godt ud.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden