Overskud. En beboer på Nørrebro oplevede, at han og mange andre modtog parkeringsbøder i et væk for at parkere ud for et blødt hjørne. I stedet for at henvende sig til myndighederne tog han en smule gul maling og malede hver anden sten for at gøre opmærksom på den usynlige parkering forbudt-zone. En anden beboer har siden malet resten op.
Foto: Anders Bo

Overskud. En beboer på Nørrebro oplevede, at han og mange andre modtog parkeringsbøder i et væk for at parkere ud for et blødt hjørne. I stedet for at henvende sig til myndighederne tog han en smule gul maling og malede hver anden sten for at gøre opmærksom på den usynlige parkering forbudt-zone. En anden beboer har siden malet resten op.

Arkitektur

Borgerne driver de gode byer

Gode eksempler i ny udstilling demonstrer, at byerne ikke kun skabes af myndigheder.

Arkitektur

»Folket og kun folket er drivkraften i skabelsen af verdenshistorien«.

Disse linjer fra 'Maos lille røde', der er sat til musik i Klichés sang ’Masselinjen’, rinder mig i hu og runger i mit hoved, mens jeg går rundt i Dansk Arkitektur Centers nye udstilling ’Fællesskab din by’.

Den handler godt nok ikke om folket, men det mere tidssvarende liberale og individuelle begreb borgeren som initiativtager til forandringer i vores omgivelser.

Ekspert i eget liv

De fleste kender The High Line i New York, den nedlagte højbane, der er blevet til en park, eller Islands Brygge Havnepark, der med havnebadeanlægget tegnet af Bjarke Ingels’ første tegnestue PLOT er blevet ikonet på den rekreative anvendelse af Københavns inderhavn.

Men færre ved måske, at begge anlægs eksistens alene skyldes initiativrige borgere, der fik stoppet henholdsvis en nedrivning og en bebyggelse af arealerne.

Umiddelbart var det irriterende for myndighederne, der ikke fik den indtægt, de havde forventet af grundene. Men hver gang man laver den slags rekreative områder, viser det sig, at tabet så rigeligt kompenseres af den værdi, omgivelserne stiger med, for ikke at nævne værdien af den forøgede livskvalitet og brandingværdien for byen.

Derfor er man kun glad for borgerdrevne initiativer, for det er borgerne, der er eksperter i deres eget liv, som det hedder hos vore dages byplanlæggere.

Loven på borgernes side

Siden 1970 er det ligefrem en del af den danske planlov, at borgerne skal høres i alt offentligt byggeri.

Kommunale planlæggere og arkitekter kan ikke som tidligere bare bygge derudad og udforme samfundet efter, hvad de alene mener er til det fælles bedste. Borgernes adfærd, stemme og initiativer er blevet afgørende.

Vi har selv magten til at ændre vores omgivelser, og det erligefrem støttet af planloven

DAC’s udstilling byder heldigvis også på andet end de mest kendte projekter fra storbyerne, og det er velgørende, at den kommer godt rundt i Danmark.

F.eks. til Læsø Kur, der er et wellnesscenter indrettet i en tidligere kirke. Det saltholdige vand, som man kender fra Det Døde Hav, er særlig godt for psoriasispatienter og er et sideprodukt til saltproduktionen på Læsø.

Vi møder også Bindeballe Købmandsgård, som er blevet til et købmandsmuseum og cafe med landhandel og 100.000 årlige gæster, og Cold Hawaii i Klitmøller, der er et surferparadis skabt af ihærdige surfere, der først mødte lokal modstand, men nu er blevet en stolthed på egnen.

Grafitti-kunsten mangler

Til trods for udstillingens mange foto-, video- og teksteksempler er det faktisk en udstilling, som det er svært at vurdere, for en ikke ubetydelig del af den foregår som foredrag og workshops, der enten fortæller om borgerinitiativer eller hjælper borgerlystne folk i gang med at realisere ideer fra deres egen hverdag.

Der er meget få eksempler på de mere ulovlige guerillaindgreb og ingen eksempler på grafitti eller gadekunst, selv om det måske er de mest kendte og synlige tegn på, at borgere tiltager sig en æstetisk magt over byernes fælles rum.

Vi har selv magten til at forme byen

Men der er lovlige eksempler nok til at blive høj på den magt, vi har som borgere. Et af de mere interessante, der er taget med på et tidligt tidspunkt i processen, er en ny kollektivtanke, som er udviklet af foreningen Urbania: De ønsker at lave en urban, socialt blandet og bæredygtig almen boform, der skal rumme op til 100 boenheder og ikke være en pengemaskine, men et sted, hvor man kan deles om udgifter og tid til madlavning og andre fornødenheder. Der skal også være private erhvervslejemål og billige pladser til studerende. I øjeblikket kigger de på flere grunde i København, hvor eksperimentet kan finde sted.

Vi behøver altså ikke kun at opfatte os selv som forbrugere af byer og samfund, som andre har lavet for os. Vi har selv magten til at ændre vores omgivelser, og det er ligefrem støttet af planloven.

Det er den følelse, udstillingen efterlader en med, og det er ganske opbyggeligt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce