Nyt frihedsmuseum bliver underjordisk

Historien om den danske modstandskamp under Anden Verdenskrig får sit eget beskyttelsesrum under jorden i Churchillparken ved Kastellet i København.

I hvert fald bliver det nye frihedsmuseum, der efter planen åbner i 2018, primært underjordisk.

Det er netop blevet offentliggjort på et pressemøde på Nationalmuseet. Her blev det afsløret, at Lundgaard & Tranberg Arkitekter har vundet opgaven med at tegne det nye museum.

På tegningerne for det nye museum ses en overraskende lille bygning, der er dækket af planter. Forklaring? Den har Peter Thorsen, der er partner og administrerende direktør i Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Til Politiken siger han:

»Vi indså, at der ikke skulle være en synlig bygning i parken. Vi syntes, at der var noget vigtigt i at sige, at modstandskampen foregik i underverdenen. Og at lave en traditionel bygning, hvor man indtog sin kaffe og kiggede ud i parken, var forkert. Nej, det skulle være en fortælling om underverdenen. Men det var med rystende hånd, for var det, hvad man ønskede?«.

Han fortsætter:

»Vi syntes, at vi ville insistere på det introverte. Vi ville gerne have en alvorlig stemning i museumsbesøget«.

Det gamle blev ødelagt af brand

Det nye Museum for Danmarks Frihedskamp 1940-45 er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter i samarbejde med EKJ Rådgivende Ingeniører, Esbensen Rådgivende Ingeniører, ÅF Lighting - Hansen og Henneberg, Gade & Mortensen akustik og professor, arkitekt Steen Høyer. Fire andre arkitektteams har deltaget i arkitektkonkurrencen.

LÆS OGSÅ

Publikum vil få adgang til udstillingen gennem en mindre ankomstbygning, der kommer til at huse reception, butik og café - sidstnævnte vil komme til at ligge på et grusareal med udendørs servering. Det nye museum ligger det sted, hvor det gamle frihedsmuseum blev ødelagt af en brand for to år siden.

Det er en dommerkomité med kulturminister Marianne Jelved som formand, der har udpeget vinderen blandt de indsendte forslag.

Hun siger i en pressemeddelelse:

»Frihedsmuseet har sin rod i den udstilling, der blev vist allerede i 1945, kort efter befrielsen. Det rummer den nationale samling om frihedskampen, og er derfor et ganske særligt museum. Derfor glæder det mig, at vi med vinderforslaget får et museum, der skaber optimale rammer for formidlingen af frihedskampen. Samtidig med, at bygningen arkitektonisk vil indgå respektfuldt med omgivelserne i Churchillparken«.

Samlingen skånet for lys

Museets underjordiske udstillingssal vil få form af et højloftet rum. Det underjordiske koncept er i samlingens interesse, for den vil fremover udstillet i et rum uden dagslys, der kan skade genstande og papirer.

Med vinderforslaget får Frihedsmuseet gode rammer for formidlingen af frihedskampen, forklarer Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen i en pressemeddelelse:

»Det valgte forslag giver os forholdsvis store og frie rammer i en bygning, der også skal sikre udstillingen imod vandskader, brand og tyveri. Samtidigt fastholder vi placeringen i Churchillparken på et sted, hvor vi kan fastholde det fine besøgstal, det gamle museum havde«.

Vinderforslaget skal nu bearbejdes og tilpasses i detaljer.

Branden for to år siden

De fysiske rammer om det gamle Frihedsmuseum - det sorte træhus i Churchillparken i København - blev ødelagt efter en påsat brand 28. april 2013. Men museets samling af genstande og arkivalier blev reddet fra flammerne af brandvæsnet og Nationalmuseets medarbejdere.

Hurtigt efter brandens opståen blev museets samling kørt til Nationalmuseets lokaler i Brede, hvor et hold af konservatorer stod klar til at tage sig kærligt af afskedsbreve fra dødsdømte unge mænd, bøger med titler som 'Fejl vi begik', 'Stikkeren - en morder uden samvittighed' og 'Radiogrupperne Moses og Cain' foruden arkivmapper, fotografier, kartotekskort, magasiner, uniformer, flag, støvler, trykplader og medaljer. Genstande og papirer, der fortæller om Danmarks modstandskamp under 2. verdenskrig.

Se billedserie

Foto: Martin Lehmann

Kort efter branden udlodede en anonym - og ifølge politiet »historisk interesseret« - person en dusør på 100.000 kroner for oplysninger, der kunne føre til opklaring af branden. Men lige meget hjalp det. Det er aldrig blevet opklaret, hvem der stod bag.

Debat opstod af asken

Det nye frihedsmuseum har siden branden i det gamle været genstand for debat. Brandtomten i Churchillparken var knap nok blevet kold, før det kommende museums rolle blev diskuteret. For når nu det gamle var væk, hvad skulle der så komme i stedet?

LÆS OGSÅ

Skulle det nye frihedsmuseum - som det gamle - koncentrere sig om at fortælle historien om den de danske modstandsfolk og deres kamp under 2. verdenskrig?

Eller: Skulle det nye museum brede sin fortælling ud til også at dække besættelsesperioden i hele dens bredde og kompleksitet? Og hvad med tiden efter krigen? Skulle den også indgå i formidlingen, måske helt frem til den kolde krig, eller længere endnu, til Murens fald? Synspunkterne har været mange, og følelserne store.

Det gamle museum gav kun plads til en historie

Omkring en måned efter branden blev Frihedsmuseets fremtid skitseret i en kronik i Politiken. Den var skrevet af museets leder, Henrik Lundbak, sammen med Nationalmuseets direktør og forsknings-og formidlingschef Lene Floris en kronik om Frihedsmuseets fremtid. Her stod blandt andet:

»En svaghed ved det nu ødelagte museum var, at de beskedne rammer kun gav plads til én historie, og det måtte selvfølgelig blive modstandens«.

KRONIK:

Det nye Frihedsmuseum, stod der i kronikken, skulle have »plads til at udfolde sidehistorierne i deres egen ret«.

Som eksempler på sidehistorier nævnte kronikkens tre forfattere: Det officielle Danmarks tilpasning til situationen, hverdagen, de danskere, der sluttede op om den allierede kamp som frivillige, og historien om redningen af de danske jøder.