Skal Papirøen have en svømmehal formgivet som en lysende blå safir? Et kunstigt bjerg med rutsjebaner ned langs siderne? Et børne- og ungdomskulturcenter spækket med bøger, teater, film, kunst og sport?
Alle ideer er velkomne, når Københavns Kommune til marts udskriver en idékonkurrence for en ny offentlig kultur- og fritidsinstitution på Papirøen (der officielt hedder Christiansholm).




























