Milliardpengetanken Realdania har i løbet af de seneste 10 år fået meget stor indflydelse på en række af de mest spektakulære offentlige byggerier og byudviklingsprojekter i Danmark.
Så stor indflydelse, at eksperter og arkitekter mener, at det er blevet et problem.
»Ingen tør kritisere dem. De er blevet så stor en magtfaktor, at det nærmest er dem, der sætter dagsordenen for regeringens og statens arkitekturpolitik og for, hvilke projekter der i det hele taget skal have støtte«, siger formanden for Arkitektforbundet, Mette Carstad.
Uddeler milliard hvert år Realdanias formue er skabt af generationer af boligejere med lån hos Realkredit Danmark, deres penge blev i foreningen, da realkreditinstituttet i efteråret 2000 blev købt af Danske Bank. Realdania har siden skullet tjene almenvellet inden for det byggede miljø og uddeler i snit over en milliard kroner hvert år. Realdania nøjes ikke med at være giver, men vælger at gå ind og være med til at styre mange store projekter. Selv om Realdania er en privat filantropisk forening, sætter den store aftryk på den offentlige udvikling af byområder og nybyggeri. »De har potentiale og magt til at gøre så store ting, at de udfordrer den statslige og regionale planlægning«, siger Keld Vindum, der er ansvarshavende redaktør for fagbladet Arkitekten. Han kalder Realdania en »parallelinstans«.
Afhængigheden af Realdania er blevet så stor, at kun få tør kritisere dem.
Politiken har med hjælp fra Akademisk Arkitektforening og Arkitektforbundet sendt et spørgeskema ud til en række af deres medlemmer.
Ud af de godt 600 svar havde 305 arkitekter arbejdet sammen med Realdania. Langt størstedelen af dem er tilfredse med, at pengetanken findes, men de kan ikke lide den måde, Realdania arbejder på.
Solkongens hof
Flertallet af de 305 arkitekter mener, at Realdania har fået for stor magt i dansk byggeri og byudvikling.
Ligesom flertallet siger, at de er betænkelige ved at udtale sig kritisk om Realdania, fordi de efterfølgende kan få sværere ved at få opgaver, hvor Realdania er involveret. Som en af arkitekterne formulerer det under anonymitet i undersøgelsen: »De har noget på hjerte, der er ansat nogle dejlige kloge mennesker, og de har penge, så det, de bruger noget på, er tæt på de bedste løsninger. Men der er samtidig noget solkongens hof over det. Tæt på magtmisbrug«.
LÆS OGSÅ Kritikken kommer bag på Realdanias administerende direktør, Flemming Borreskov: »Jeg forstår det simpelthen ikke. Det ville ligge mig fjernt at tryne nogen. Vi sidder ikke med et billede af, at vi overstyrer eller dominerer. Men nu må vi have det op på bordet og tale med Akademisk Arkitektforening«. Flemming Borreskov afviser også, at Realdania kunne finde på at trække sig ud af projekter, hvis de ikke får deres vilje. »Det har vi aldrig gjort«, siger han.
