Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Håndgjort. Tegnestuen Studio Mumbai er kendetegnet ved, at den bygger modeller af sine byggerier, primært huse som Maison Palmyra øverst, endog helt op i størrelsesforholdet 1:1. Der arbejdes fortrinsvis med lokale materialer. Resultatet er rolige og oplevelsesrige rammer for liv.
Foto: Studio Mumbai/Srijaya Anumolu

Håndgjort. Tegnestuen Studio Mumbai er kendetegnet ved, at den bygger modeller af sine byggerier, primært huse som Maison Palmyra øverst, endog helt op i størrelsesforholdet 1:1. Der arbejdes fortrinsvis med lokale materialer. Resultatet er rolige og oplevelsesrige rammer for liv.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arkitekturudstilling er som en drøm, man ikke vil vågne fra

Dansk Arkitektur Center viser en fin udstilling af den indiske tegnestue Studio Mumbai.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Arkitektur Center sælger sin seneste udstilling i et flor af eksotisme som »en sanselig rejse til Indiens farver, dufte og forme«. Og det er da også let at blive stimuleret i udstillingens første rum med ophobninger af krukker med farvet sand, et mylder af små modeller, designprototyper af møbeldele og en kraftig duft fra et helt bord med støbeforme i tjære.

Men det er synd at fokusere på det sanselige som noget særskilt indisk, for det synes at gå forbi den universelt interessante pointe i udstillingen, som DAC har overtaget fra arkitekturcentret Arc en Rêve i Bordeaux.

Udstillingen handler om en lille indisk tegnestue, hvis metode har fået særlig stor opmærksomhed i udlandet.

Møde mellem det akademiske og det praktiske

Studio Mumbai, som den hedder, er et af de varmeste navne for tiden i arkitektverdenen, til trods for at den kun har eksisteret i sin nuværende form i 10 år og kun har mindre, realiserede projekter i landdistrikter i Indien bag sig.

Men pointen er, at tegnestuen inkarnerer et lykkeligt møde mellem det moderne byggeris akademisk konceptuelle verden og ældgamle praktiske håndværkstraditioner. Arkitektur og konstruktion går her lykkeligt hånd i hånd og inspirerer hinanden på en måde, der er blevet sjælden i vor tids byggeri.

Og det er ikke sket ved en bevidst beslutning, som stifteren Bijoy Jain ynder at fortælle det.

Han studerede arkitektur i USA og vendte efter 10 år tilbage til Indien og troede, at han der skulle tegne moderne minimalisme, som han var blevet trænet i. Men selv de bedste indiske håndværkere kunne ikke læse hans tegninger.

Han var nødt til droppe tegningerne og i stedet skabe et værksted, hvor han ansatte tømrere, blikkenslagere og murere, og hvor de i fællesskab kunne udvikle byggeriet. De bygger modeller i ét væk og endog i størrelsesforholdet 1:1.

Lokale forhold

De eksperimenterer sig frem på byggepladsen med store bambuskonstruktioner dækket af bomuldsdug for på stedet at opdage de rette rumlige dimensioner. Og med tegninger i 1:1 udviklet sammen med håndværkerne finder arkitekterne ud af, hvordan konstruktionerne skal bygges.

De arbejder så vidt muligt med lokale materialer og tilpasser husene til landskabet og lokale klimaforhold. Udstillingens titel refererer til mødet mellem den abstrakte vestlige tid, der er baseret på Jordens bane om Solen, og en indisk traditions tid baseret på erfaringen af Månens tid, tidevandet og monsunerne.

LÆS MERE:

Og resultaterne af foreningen mellem de forskellige tider virker. Som man kan se på billeder på væggene, skaber det skønne åndfulde steder, som uden overdetaljering virker som rolige, rare og oplevelsesrige rammer om livet.

Man kan tvivle på, om denne håndgjorte fremgangsmåde kan have noget for sig i større projekter, men de er faktisk ved at bygge et større kontorhus i Kina, som ser lovende ud.

Regionalisme i global kontekst

Studio Mumbais metode er arbejdskrævende, og de meget detaljerede og meget smukke håndgjorte modeller, hvor der er brugt lige så meget kraft på at gengive hvert eneste palmeblad på de mange træer, der omgiver et hus, vidner om, at arbejdskraften er billig i Indien.

Tegnestuen er altså udtryk for en klar regionalisme, som er en af de store trends i international arkitektur.

Herhjemme har den sine stærkeste eksponenter i den nye nordiske bølge, som Lundgaard & Tranberg, Entasis og Praksis Arkitekter repræsenterer. Men i vores gennemindustrialiserede samfund med dyr arbejdskraft er deres projekter ikke i nær så høj grad baseret på unikke håndværksløsninger.

Den nære forbindelse mellem arkitektens hoved og de varme hænder, som Studio Mumbai har skabt af nødvendighed, ligner en drøm, man ikke har lyst til at vågne af. Kunne man mon realisere noget lignende herhjemme – eventuelt ved igen at gøre arkitektfaget til en overbygning på håndværkeruddannelsen?

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden