Et nyt forslag til overdækning af banegraven ved Vesterport i København er så »spændende«, at det »fortjener at blive taget godt imod«, mener Enhedslistens teknik- og miljøborgmester i København.
Også selv om det måtte betyde, at Paladsteatret ved siden af i samme omgang bliver revet ned.
»Hvis vi gerne vil have overdækket nogle af disse huller i byen, så ved vi jo godt, at man er nødt til at bygge tæt. Her kommer der nogen med et realistisk billede på, hvordan man faktisk kan overdække banegraven. Der er ingen tvivl om, at det er dyrt, og det er besværligt, men dette er faktisk det bedste forsøg, jeg endnu har set på det«, siger han.
Dermed anlægger Morten Kabell en mere forsonlig linje, end hans egen forvaltning sammen med kommunens økonomiforvaltning umiddelbart har lagt op til i sagen.
Den skal behandles første gang i Teknik- og Miljøudvalget på mandag.
Laves de fire højhuse, så det både er ordentlig arkitektur og giver noget tilbage til byen, så er jeg ikke bange for det.
Morten Kabell (EL), teknik- og miljøborgmester
DSB Ejendomme vil sammen med en udvikler og med tilslutning fra Nordisk Film Biografer bygge et helt nyt kvarter med op til 81.000 etagemeter over den åbne banegrav.
Ville ikke selv putte penge i Palads
Her skal en ny biograf erstatte det nuværende Palads, men planen er i sin nuværende form ikke uden problemer, understreger teknik- og miljøborgmesteren.
»Jeg synes, det er ærgerligt at skulle sige farvel til en Paladsbygning, som jo er blevet ikonisk i København. Så et projekt, der vil fjerne den, skal virkelig give noget til byen, før jeg synes, vi skal købe det, så at sige«.
Så du er ikke indstillet på at rive den ned på linje med kommunens forvaltninger?
»Jeg synes måske, man skal se realistisk på det. Hvis bygningen er i dårlig stand og relativt uegnet til alle de formål, man kan forestille sig i den, kan det blive umuligt at opretholde den. Det er ikke en fredet bygning, og den er heller ikke bevaringsværdig i topklasse. Og man må spørge: Er den noget, jeg selv ville putte mange kommunale kroner i at bevare? Nej, det er den ikke«
Ifølge kommuneplanen må man kun bygge 185 procent i området, og af indstillingen fremgår det, at forvaltningerne mener, at højden og drøjden i forslaget er meget for stor?
»Jamen, det er da også stort. Det er dog et område, som allerede er præget af store bygninger, og som i dag henligger lidt dødt. Kunne det give noget mere liv at få boliger, en ny moderne biograf, udsigtspunkter og offentlige arealer til hele området ved Vesterport, ville det måske ikke være så dårligt for København«.
Så du har ingen betænkninger ved bebyggelsesprocenter på over 400, sådan som forslaget lægger op til?
»Jeg synes da, man sammen med projektmagerne skal kigge på, om dette er sådan, det absolut skal være, eller om vi kan arbejde med det. Men jeg vil gerne snakke videre med dem om muligheden for at få noget, som både er realistisk og giver noget tilbage til byen«.
Krav er for skrappe
Men for mange forbehold kan måske også forhindre projektet. Er det ikke sådan, at man før har fundet ud af, at den overdækning ikke kan lade sig gøre uden meget tæt og høj bebyggelse af grunden, hvis den skal hænge sammen økonomisk?
»Jo, det er der ingen tvivl om. Men laves de fire højhuse, så det både er ordentlig arkitektur og giver noget tilbage til byen, så er jeg ikke bange for det. Jeg synes ikke, man her bare foreslår en mur gennem byen. Man har overholdt sigtelinjerne og foreslår to nye pladser, som godt kan blive spændende, synes jeg«.
Det er vel næsten en historisk begivenhed, at en Enhedslisten-borgmester på forhånd melder sig helt klar på flere højhuse?
»Jeg har stemt for mange højhuse gennem tiden, og det har Enhedslisten også gjort. Så det ville ikke være første gang. Og jeg tror heller ikke, det i givet fald måtte blive den sidste«.
Så udspillet fra kommunens egne forvaltninger er for restriktivt?
»Jeg synes godt, man kan åbne mere op«.
Og det gælder både en nedrivning af Palads og antallet af højhuse?
»Ja«, siger Morten Kabell.