Københavns dyreste stykke vej er mere end den knap 1 km lange tunnel, som der har været talt og skrevet en del om. Hele strækningen mellem Helsingørmotorvejen og Strandvænget ved Svanemølleværket har været et kompliceret arbejde og krævet indretning af landskabet – nogle steder er det forløst i fabelagtig formgivning.
Det skønneste ved den nye vej er nemlig slet ikke den meget bekostelige tunnel, der faktisk byder på en temmelig kedelig køreoplevelse.




























