Nu er det er to uger siden, at Monrad tog hjem, men hans pels kommer stadig rullende gennem stuerne som vindhekse i en amerikansk ørken. Sådan er det, hver gang vi har den hund på besøg, og det har vi efterhånden vænnet os til.
Men det er sværere at vænne sig til, at der konstant hober sig støv og snavs op på gulvene, så man må støvsuge i ét væk. Særligt om vinteren, når der også er tændt for varmen, synes jeg ikke, vi kan foretage os andet end at støvsuge.




























