Ikke nok med at vandbyen Venedig i sig selv er et fortryllende sted, lige nu kan man i parken Giardini della Biennale foretage en forunderlig fodrejse gennem et hus, hvor alt ligesom i ’Alice i Eventyrland’ er for stort eller for småt. Videre går det forbi fordelene ved den uregulerede gadehandel i Kairo til et rørende ophold ved mennesker, der lever i skyggen af politisk opførte mure, som deler befolkninger og nationer.
Verdens største arkitekturudstilling, biennalen i Venedig, består nemlig ikke kun af den hovedudstilling, som vi anmeldte på åbningsdagen, lørdag. I lighed med kunstbiennalen, der finder sted på ulige år, har arkitekturbiennalen to spor: ét spor, der er banet af en hovedkurator, som inviterer forskellige tegnestuer til at forholde sig til et emne, og ét spor med nationale pavilloner, der har hver sin udstilling, hvor man er mere frit stillet i forhold til hovedudstillingens emne.
