Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Lynetteholmen kommer til ligge nord for Refshaleøen (th.) og - set fra denne vinkel - bag Trekroner Fortet (tv.), hvor der i dag er åbent vand.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny plan får utilfredse arkitekter til at dæmpe kritikken: Men kæmpeøen vil stadig være en prop i havnen og for det frie udsyn

Selv om der er kommet mere plads omkring Trekroner, er Lynetteholmen fortsat et misfoster, mener kritikere.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om den planlagte kæmpeø i Københavns Havn, Lynetteholmen, er placeret bedre i det nye forslag, som Københavns Kommune, Transportministeriet og udviklingsselskabet By & Havn præsenterede fredag, så ændrer det ikke på, at placeringen grundlæggende er forkert, siger to kritikere. For den nye ø lukker den gamle havn inde.

Arkitekt Jens Arnfred er en af de kritikere, der synes, at det nye forslag trods alt er bedre end det oprindelige.

»Der er blevet lyttet, der er kommet mere luft omkring Trekroner, og havnerummet er blevet tydeligere, selv om det i princippet er en bearbejdning af det oprindelige forslag«, siger han.

Men Jens Arnfred mener fortsat, at det er et problem, at man propper havnen til og lukker den inde.

»København er en hovedstad ved vandet. Vi må ikke fratage byen udsynet og horisonten«, siger Arnfred, der var medstifter af tegnestuen Vandkunsten, som tilbage i 1986 var med til at fremlægge en vision om boligøer i Øresund.

Københavns Kommune/By og Havn
Illustration: Københavns Kommune/By og Havn
Københavns Kommune/By og Havn
Illustration: Københavns Kommune/By og Havn

Øverst ses omridset af den mindre udgave af Lynetteholmen, som den fremgik af principaftalen, der blev præsenteret i 2018. Nederst ses udkastet til det nye forslag, hvor øen er vokset betragteligt i størrelse.


Også Sara Ettrup, arkitekt og projektleder hos JJW Arkitekter og en af de mest markante kritikere af hele projektet, er stadig bekymret:

»Hvis præmissen er, at dette er det eneste svar på den nuværende befolkningstilvækst og byudviklingen i København og omegn, kan jeg da godt se, at de har lyttet eksempelvis i forhold til Trekroner. Men præmisserne er stadig mærkværdige, synes jeg, og fortsat en prop i havnen, som jeg frygter bliver mere en å end en havn med gennemstrømmende vand«, siger hun.

»Man kan håbe på, at vi om 50 år er blevet klogere, når det gælder hele den model, som vi finansierer infrastruktur med i København i disse år med salg af nogle fasttømrede parceller, hvor det kun er pengestærke udviklere, der kan byde ind. Og at vi bliver klar til at være mere ambitiøse, når vi planlægger en helt ny by og helt nyt land. Men jeg er ærligt talt ikke blevet mindre bekymret, selv om kvaliteten af dette her er bedre. Det ændrer ikke på det favntag, det tager på København og forbindelsen til havet«.

Tænk klimaet ind

Jens Arnfred mener, at København på Lynetteholmen bør tage bestik af de klimamæssige udfordringer, vi lever i, i stedet for at fortsætte med byggeri i stil med det, der er lavet i Inderhavnen.

»Det er nødvendigt at genstarte måden, vi udformer, bygger og beboer vores boliger på. Klimatruslen gør det nødvendigt at ændre adfærd, og vi bliver tvunget til at øve os i at nøjes med mindre. Og det synes jeg bør afspejle sig i sådan et byudviklingsprojekt«, siger arkitekten.

»Vi er jo fri af fastlandet og skal bygge ude på havet. Det burde afstedkomme en kærkommen udvikling af vores byggeskik, så vi for eksempel bygger på pæle, laver en vandby med hængende haver og masser af kanaler i stedet for de traditionelle skabelonagtige boligkarreer, vi kender fra fastlandet«, siger han.

Jens Arnfred mener, at man kunne bygge en slags Nordens Venedig, hvis man tog klimaudfordringerne alvorligt og turde gentænke boligbyggeriet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden