Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Københavns Kommune/By og Havn
Illustration: Københavns Kommune/By og Havn

København afslører ny plan: Nu skal kæmpeøen være endnu større

Grønnere og med mere plads til strand, men først og fremmest meget større. Københavns Kommune løfter sløret for placering og omrids af Lynetteholmen, havnens nye gigantø.

23. august 2019, 14:28: Opdateret med kommentarer fra Frank Jensen

----

Da Lynetteholm for et lille år siden blev præsenteret af Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), og daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), var der lagt op til 190 hektar.

Men på det nye omrids af den kommende kæmpeø, som udviklingsselskabet By & Havn i dag har præsenteret for regeringen og hovedstadens politikere, er øen vokset til 282 hektar.

Det betyder, at den kommer til at strække sig betydeligt længere ud i Øresund end først skitseret. Et vokseværk, der svarer omtrent til hele det 100 hektar store igangværende opfyld i Ydre Nordhavn.

Lynetteholm rykkes tættere på Nordhavn, hvilket skal gøre dens barriere imod fremtidige stormfloder mindre krævende og bekostelig at konstruere.

For ifølge den oprindelige principaftale om anlægget af øen skal den tjene til netop klimasikring af hovedstaden, give nye arealer til boliger, bidrage til finansiering af mere metro og en østlig ringvej med en tunnel under havnen. Endelig skal den opfylde Københavns behov for at slippe af med både ren og forurenet overskudsjord fra hovedstadens mange anlægsprojekter.

Københavns Kommune/By og Havn
Illustration: Københavns Kommune/By og Havn
Københavns Kommune/By og Havn
Illustration: Københavns Kommune/By og Havn

Øverst ses omridset af den mindre udgave af Lynetteholmen, som den fremgik af principaftalen, der blev præsenteret i 2018. Nederst ses udkastet til det nye forslag, hvor øen er vokset betragteligt i størrelse.

Det fremgår ikke af det nye materiale, hvad de mange nye kvadratmeter konkret skal anvendes til i fremtiden, men ifølge overborgmester Frank Jensen er klimasikringen og de grønne muligheder hovedårsagerne.

»Den nye placering sikrer en bedre skybrudssikring, og Lynettholmen skal jo løse flere ting for København. Den allerførste er, at vi skal stomflodssikre byen, og en bedre løsning har her trukket holmen tættere på Nordhavn, men længere væk fra det fredede Trekroner og det omgivende vand, som rummer nogle helt særlige havbiologiske forhold, hvor vi her tager hensyn til både ålegræsset og skaldyr«, siger han.

»Allervigtigst giver den nye udformning mulighed for at skabe en grøn kystlinje med adgang til strand og natur. Vi har her vendt vrangen udad og flyttet stranden væk fra Trekroner og ud mod Øresund, hvor vi kan skabe et grønt bælte hele vejen til Amager Strandpark«.

Dagens præsentation af en ny udformning af Lynetteholmen er ikke endeligt vedtaget.

Først skal der laves en såkaldt VVM-redegørelse om projektet og laves en række forundersøgelser.

Men planen er, at der allerede i 2020 kan indgås en endelig aftale mellem staten og Københavns Kommune om etableringen af den nye kæmpeø, som så bliver vedtaget ved lov i Folketinget.

Det vides endnu ikke, hvad den samlede pris for gigantprojektet vil være.

Kritiske arkitekter

Da planen om det storstilede ø-projekt blev lanceret, mødte det massiv kritik fra arkitektkredse, at byggeriet var for tæt og udformningen »klumpedumpet«. Øen lå også alt for tæt på fortidsmindet Trekronerfortet og satte »en prop« i havnen, mente kritikerne. Hvad værre var, frygtede arkitekterne, at den første tegning af øen fra By og Havn ville ende som en spændetrøje for den fremtidige arkitektoniske bearbejdning af øen. Derfor har By & Havn brugt store dele af foråret på at afholde workshops med en stor gruppe af byens arkitekter.

Den nye skitse er blandt andet et resultat af det arbejde, og her placeres Lynetteholm cirka 250 meter længere fra Trekroner. I sin nye udformning genkalder øen de cirkelformer, som i forvejen er at finde i Københavns historiske voldanlæg, lyder det, ligesom den rykkes væk fra det fredede Batteriet Lynetten yderst på Resfhaleøen, som har givet navn til den kommende ø. Ifølge administrerende direktør for By & Havn, Anne Skovbro, er den nye skitse klart bedre end den første.

»Vi er overbeviste om, at det nye forslag er en forbedring af udgangspunktet, særligt med hensyn til klimasikring af København og muligheden for tilføjelse af nye natur- og landskabstræk til byen. Vi er stadig i en proces i forhold til Lynetteholm, hvor der også igangsættes en VVM-proces. Nye ting kan sagtens komme til, men vi er godt i gang med at lægge os fast på de overordnede rammer«, siger hun.

Flere kritiske stemmer har anført det som et problem, at den nye ø sætter en prop i det åbne havneløb. Den effekt bliver vel alt andet lige voldsommere, når I skruer op for størrelsen på øen?

»Det her er en klimasikring. Alternativet er et dige. Sigtelinjen fra Nordhavn og ud mod Øresund langs Nordhavn vil stadig være der. Ved at flytte øen længere væk fra Trekroner forstørres udsynet i forhold til den oprindelig tegning«, siger direktøren.

Flere boliger eller ej?

Selv om den nye tegning altså åbner bedre muligheder »for etablering af natur og landskab«, som det hedder, giver udvidelsen af kæmpeøen også mulighed for at bygge mere end oprindelig skitseret, står der i materialet fra Københavns Kommunes Økonomiforvaltning.

Men der står ikke, om det så også er planen, at der skal laves flere boliger end de 35.000, det oprindelige estimat lød på.

»Det drivende har som sagt været ønsket om mere natur og så kystsikringen af byen«, fastholder Frank Jensen.

»Men det er rigtigt, at man på sigt vil kunne vælge, om man vil have endnu mere natur eller eventuelt også bygge nogle flere boliger på sigt. For mig har det dog været naturen og de rekreative muligheder for københavnerne, der har været det drivende. Det er det, store dele af debatten om Lynetteholm har taget udgangspunkt i, og det synes jeg, vi skal tage udgangspunkt i at levere«.

At Lynetteholm spiller en afgørende rolle i sikringen af hovedstadens fremtidige boligforsyning, når befolkningen fortsat vokser, ændrer det ikke på, siger overborgmesteren.

»Efter 2035 vil vi ellers ikke have særlig mange muligheder for det, og så vil det gå galt for København, for så vil priserne gå op og regulere, hvem der kan få lov at blive i byen. Med de her 35.000 boliger undgår vi det yderligere pres på priserne«.

Det nye forslag til øens placering og ydre udformning vil fortsat kunne ændres, hvis de kommende miljøundersøgelser eller høringer tilsiger det, men det er den nye skitse, som vil danne grundlaget for det videre arbejde, bekræfter Økonomiforvaltningen hos Københavns Kommune.





Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden