0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Åsmund Ødegård
Foto: Åsmund Ødegård

Da Vinci Broen i Akershus er udført i limtræ.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nordmænd har opført en elegant bro, som Leonardo da Vinci opfandt for 500 år siden. Men virker den?

Renæssancemesteren tegnede en enorm bro, som skulle bygges over Bosporus-strædet. Det blev den aldrig. I Norge har de bygget en mindre udgave af broen, og nu har forskere regnet på holdbarheden af den store.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nordmænd har opført en bro efter et design, som Leonardo da Vinci opfandt tilbage i 1502. Den 100 meter lange Da Vinci Broen hvælver sig i en elegant bue 40 meter hen over motorvejen E18 og gør livet lettere for cyklister og fodgængere i Akershus.

Broen, der stod klar i 2001, er udført i limtræ, og det var første gang, knap 500 år efter at Leonardo foreslog designet, at det blev prøvet af i stor skala, skriver hjemmesiden Ars Technica.

Men renæssancemesteren var ikke i besiddelse af moderne byggematerialer. Hans idé var baseret på tegl og praktisk viden om, hvordan kræfterne fordeler sig i en bue. Han blev bedt om at tegne en bro over Bosporus-strædet for en sultan. Den skulle være næsten 300 meter lang og så høj som et hus, for at skibe kunne sejle under. Så stort et spænd havde man aldrig set.

Da Vinci vidste, at den form, en kæde har, når den hænges op i to punkter, skyldes, at tyngdekraften trækker jævnt alle vegne. Vender man denne form på hovedet i et materiale, der kan tåle at blive trykket sammen, f.eks. tegl, vil vægten af dens bestanddele også fordele sig jævnt igennem konstruktionen.

Da der også er jordskælv i Bosporus-regionen, tegnede Leonardo de samme bueformer sideværts på konstruktionen. Men broen blev aldrig opført. Så man har ikke vidst, om den kunne holde.

Nu har forskere ved Massachusetts Institute of Technology med computermodeller påvist, at det ville den kunne. Og var Bosporus-broen blevet opført i stedet for at blive glemt, indtil designet blev genfundet i 1952, ville broernes verdenshistorie have set meget anderledes ud i dag.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden