0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Altaner er ofte et arkitektonisk tab: »Det er fint at drømme om en anden by, men det er god skik først at sætte sig ind i, hvad man har«

Der er stor værdi i det lille rum uden på facaden, men byboernes mikrohaver udføres ikke sjældent i forkerte materialer og med mangelfuld tilpasning til facaden, skriver Karsten Ifversen i denne kommentar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Merrald
Arkivfoto: Andreas Merrald

Altanerne her på Sønder Boulevard på Vesterbro i København er symmetrisk opsat og med støbt bund og sorte værn, som det passer sig for den historiske bygning.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Passerer man et altanklædt hus en sommeraften ved spisetid, kan man få oplevelsen af, at hele facaden summer af liv, som var det en lodret park. Eller en vejfest, hvor folk er sammen hver for sig.

Men en ny antropologisk rapport om ’Altanernes sociale liv’ fra Build ved Aalborg Universitet (tidligere Statens Byggeforskningsinstitut) fortæller, at det er et sjældent syn.

Min egen erfaring med at bo med altan har ikke desto mindre været, at de føltes som minihaver. Så snart vejret var til det, satte jeg mig ud og spiste eller nød en kop kaffe og fik lidt sol i ansigtet. I mine skiftende lejligheder har altaner været rum, der åbnede sig til det fri, hvor lyset ikke var filtreret af vinduesglas, og hvor vinden kunne mærkes på kinden og få det til at gyse.

Selv om den antropologiske rapport beretter, at det kun er ganske få dage om året og få tidspunkter af døgnet, altanen er i brug, lægger man altså meget værdi i de få stunder.

Build-rapporten kalder derfor altanen for et drømmerum. Altanen repræsenterer en forestilling om det gode liv. Den er et rum for afslapning og velvære, halvt i byrummet, halvt i lejligheden. Det er sted, der både kan give indre ro, og hvor man udadtil kan vise, hvem man er, gennem de ting, man stiller derud eller udsmykker med. For nogen er altanen som en baghave, hvor man ignorerer, at andre kan høre og se en, for andre er det som en forhave, et slags socialt medie, hvor man viser den bedste version af sig selv. Private udposninger i byens rum kalder forskerne det.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere