Er man som ung jazzgeneration særlig optaget af bop, af fusion med rock eller funk, af en flirt med Bach eller af at genopdage trioformatet? Skal jeg komme med mit bud på et fælles karaktertræk hos disse års unge jazz, så er det et fokus på stemning.
I jazzens klassiske mood gjaldt det om at finde sammen i en stemning og gerne i en klub eller på et dansegulv. Men stemningen, som ung dansk jazz pejler efter, er mere i familie med det tyske Stimmung end med et amerikansk mood. Et sted, som fremkalder en bestemt følelse.








