Man kan godt dele sin sorg på et tæppe. Man kan også omsætte sårbarhed til uld og hør. Europæiske billedvævere har indtaget Silkeborg Bad med en udstilling, der løfter tekstilfaget til nye højder.
Hun kommer gående med en opslået bog i favnen. Man kan ikke læse, hvad der står på bogens sider, og det er heller ikke til at vide, hvor kvinden er på vej hen. Hendes blik er fjernt og hendes hoved let på sned.
Hun vil ikke have kontakt, men hun bevæger sig alligevel fremad. Snart vil hun være forbi, og man vil stå tilbage og kigge på hendes ryg. Hvad skete der lige der? Hvem var hun?
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
