Nogle af mine kolleger er begyndt at spise havregrød til frokost. Og sådan noget kan jo brænde på, og »så må man sætte gryden i blød i noget sulfo«.
Sådan sagde min unge kollega i frokostpausen forleden, og jeg var ved at få min mikroovnsopvarmede lasagne galt i halsen. Jeg har nemlig ikke hørt ordet sulfo, siden min afdøde mor brugte det. Hun var den eneste, jeg kender, der kunne finde på at sige sulfo om det middel, man bruger, når man vasker op i hånden. At min kollega, der er i 20’erne, sagde sulfo, var derfor lidt af et chok. Mine jævnaldrende kolleger i 50’erne mente dog også, at de kunne finde på at bruge udtrykket sulfo, men derudover opvaskemiddel, som også er det, jeg selv siger.








