Der er masser af penge og prestige i at opnå æren som kulturhovedstad, men det er de samme mennesker med forskellige titler, der igen og igen udpeger byerne, viser tysk research.

En lille kreds af gengangere vælger Europas kulturhovedstæder

Dronning Margrethe åbnede Aarhus' år som Europas Kulturhovedstad i 2017 med pomp, pragt og 300 begivenheder til borgerne Det viste sig at være en god investering for hele regionen. Arkivfoto: Casper Dalhoff
Dronning Margrethe åbnede Aarhus' år som Europas Kulturhovedstad i 2017 med pomp, pragt og 300 begivenheder til borgerne Det viste sig at være en god investering for hele regionen. Arkivfoto: Casper Dalhoff
Lyt til artiklen

Siden Athen i 1985 blev Europas første kulturhovedstad, har den titel været forbundet med så megen prestige, så mange turister og så stærke økonomiske fordele, at der er hård konkurrence om at opnå æren og alt, hvad der følger med.

Så meget desto mere påfaldende er det, at det er en ganske lille kreds af af personer, som afgør, hvem der bliver kulturhovedstad ud fra det materiale, de håbefulde ansøgere sender ind i form af såkaldte Bidbooks.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Med et enkelt ord var hun med til at ændre verdens­historien

    2. 2

  2. »Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«

    3. 3

  3. Dansk vaccineforsker deporteres: »Jeg har svært ved at forstå, at vores land ikke vil løfte en finger for en borger i nød«

    4. 4

  4. Det første, der møder mig i den danske pavillon, er en kvinde med enorme silikonefyldte bryster

    5. 5

  5. »De høje tabstal presser Putin. For russerne ved det jo godt«

    6. 6

  6. 10. august kl. 5.26 begyndte en 100 meter høj monsterbølge lige her. Mysteriet bag historiens næststørste tsunami er løst

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her