Nogle gange skal der folk med et andet modersmål til at påpege det underlige ved ens eget sprog. Det oplevede sprogforsker Marianne Rathje for nylig, da en svensk kvinde spurgte til ordet ’indspist’, skriver hun i denne klumme.

Sprogforsker: Det er det bedste spørgsmål, jeg har fået længe

Det nys overståede Folkemøde på Bornholm er i nogles øjne mest for de velstillede og kendte. Nogle kalder det Djøfstortion. Eller 'et indspist rygklappermøde'. Her er det Margrethe Vestager og Politikens chefredaktør Christian Jensen på Politikens scene. Foto: Jacob Ehrbahn
Det nys overståede Folkemøde på Bornholm er i nogles øjne mest for de velstillede og kendte. Nogle kalder det Djøfstortion. Eller 'et indspist rygklappermøde'. Her er det Margrethe Vestager og Politikens chefredaktør Christian Jensen på Politikens scene. Foto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

Så er Folkemødet slut i denne omgang. I mit feed kunne jeg se en kalde det for et »indspist rygklappermøde« og andre harcelere over, at det kaldes »FOLKEmødet«, for »Folkemødet er ikke for folket«.

Med hensyn til det sidste er det jo rigtigt, at folke- som den første del i en sammensætning normalt betyder, at noget vedrører den brede befolkning. Ligesom i folkeeje, folkegave og folkepark. Vores land er bygget op om så demokratiske institutioner som folkebiblioteket, folkeskolen og folkepensionen – det er for alle, mens Folkemødet på Bornholm i nogles øjne mest er for de velstillede og kendte, og nogle ville måske foretrække, at det kaldtes »det indspiste møde«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her