I min sommerferie var jeg flere gange om ugen på Vig Marked og købe stikkelsbær og andre gode ting til sommerhuset. Hver gang sluttede jeg runden gennem loppemarkedet af ved den lille kaffebod for at bestille min guilty pleasure: iskaffe.

Det ville kaffedamen gerne sælge mig, hun havde bare ét spørgsmål: »På havre eller ko?« Og det, hun mente, var ikke, om jeg ville have iskaffen serveret på et leje af havre, som tjeneren på en restaurant ville udtrykke det. Ej heller, om jeg ville have en ko til at komme valsende ind på Vig Marked med min iskaffe på ryggen. Nej, den venlige kaffedame ville bare gerne vide, om min iskaffe skulle laves på havremælk eller komælk.