På en måde skrev T.S. Eliot som en algoritme, og der er noget ai over måden, han gjorde det på. Måske så han, hvor verden var på vej hen, skriver Alexander Vesterlund i denne klumme.
Et af de krav, vi typisk stiller til litteraturen, er kravet om, at den skal være original.
Vi forventer, at man formulerer sig med sine egne ord – særligt i en tid, hvor kunstig intelligens truer, har vi behov for unikke øer af menneskelig skaberkraft. Hvad skulle vi gøre uden?
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
