Jeg er næppe den eneste bogorm, der lever med en fornemmelse af, at visse bøger taler til mig i en boghandel. Jeg er vant til at lytte efter.
Ikke fordi jeg er bogmystiker, men fordi der som regel viser sig at være en god grund til det. Så da mit øje falder på den lille pamflet ’The Gender of Sound’ (’Lydens køn’) i butikken Supertimebooks i Blågårdsgade, er det som lyden af en nøgle, der glider ind i en anden lås.






