Tv-serieskaberen Ryan Murphy har med sin horrorficering af historier om virkelige seriemordere gjort det til en forretningsmodel at undergrave virkeligheden. Er grænsen ikke for længst nået, spørger Eva Eistrup i denne kommentar.

Jeg tror ikke, Ryan Murphy kan lide os

Seriemorderen Ed Gein, der gravede døde kvinder op på kirkegården og lavede møbler og tøj af deres hud, har sat et dybt aftryk i den amerikanske fælles fantasi, psyke og popkultur og har været inspiration for kendte fiktive seriemordere som Norman Bates fra 'Psycho' og Leatherface fra 'Motorsavsmassakren'. I Netflix-serien spilles han af Charlie Hunnam (bill.). Foto: Netflix/Netflix
Seriemorderen Ed Gein, der gravede døde kvinder op på kirkegården og lavede møbler og tøj af deres hud, har sat et dybt aftryk i den amerikanske fælles fantasi, psyke og popkultur og har været inspiration for kendte fiktive seriemordere som Norman Bates fra 'Psycho' og Leatherface fra 'Motorsavsmassakren'. I Netflix-serien spilles han af Charlie Hunnam (bill.). Foto: Netflix/Netflix
Lyt til artiklen

’Monster – The Ed Gein Story’, der lige nu er den mest sete tv-serie på Netflix, er noget af det mest dystre, jeg længe har set. Og det er ikke kun på grund af de langtrukne, detaljerede scener, hvor en af USA’s mest notoriske seriemordere har sex med opgravede lig eller dalrer rundt i dragter af menneskehud.

Nej, det er på grund af den dybt ansvarsløse tilgang til fortællemagt, der efterhånden er blevet en slags signatur for serieskaber Ryan Murphys omgang med true crime.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her